2

En dejlig søndag

Velkommen sol

Det kan vist sagtens gå an at vågne op til sådan en himmel og med udsigt til, at vejret kun bliver bedre og bedre. Jeg er ikke spor utilfreds.

Det er årets længste dag. Jeg har brug for den. På tørresnoren hænger tøjet tæt og venter på, at det igen kan komme indenfor, så det næste hold kan komme ud og hænge. Der vaskes igennem. Alt sommertøjet er fundet frem, for man er vel altid lidt optimist, så jeg mener sagtens, at vi kan få brug for det, når vi om en uge drager mod Normandiet. Jeg håber i hvert fald.

Inden skal Oline på tre dages musikfestival. I morgen tager hun hjemmefra, for at hygge sig med musik, kammerater og sjov og ballade. De er vist heldige med vejret, for de skal sove i telt. Inden hun kommer hjem igen, er jeg tirsdag draget til København på kursus og jeg returnerer først sent torsdag aften. Fredag rejser vi. Vi har lidt travlt, men ikke mere travlt, end jeg tror vi når langt i dag med forberedelserne.

Jeg er allerede godt i gang. De første to maskiner tøj er vasket og den næste snurrer i maskinen. Jeg når det!

Du vil sikkert også kunne lide