Aftennydning

Når Kenneth inviterer, er jeg aldrig sen til at takke ja. I dag var det til en tur ned på fars bænk, som efter græsplænetrimning havde fået ny plads på havegangen, lige midt i lavendlerne. Der duftede vidunderligt lige dér i solen.

Man snakker så godt, når man sidder stille et øjeblik med udsigt til grønt. Nu var det fars bænk vi sad på, så snakken faldt naturligt på alle de mennesker, vi har mistet alt for tidligt. Det er mange, men de var her og de gjorde en forskel. I hvert fald i vores hjerter og det er ikke noget skidt sted at gøre en forskel.

Haven er blevet trimmet, for snart overtager mor matriklen og vores intention er, at hun skal kunne læne sig tilbage og bare nyde, at hun har plads, luft og sol. Det sidste har vi ingen indflydelse på, men de første er der sat kryds ved. Der skulle ikke være noget nødvendigt havearbejde tilbage efter i dag.

Efter nogle minutter på bænken, fortsatte vi længere ned i haven. Vi skulle på inspektionsrunde. Det er sådan én, vi tager engang imellem. Ikke fordi den er nødvendig, men fordi vi holder af den.

Vi fortsatte rundt om huset og ned i den nederste del af haven, hvor Kenneth har klippet hæk. Han har skabt små rum i haven med meget enkle midler, men han er dygtig til at se endda mange år frem i tiden, når han planter. Her er der en bøgehæk, som er blevet velvoksen. Midt i hækken lader Kenneth nogle planter gro. De skal gerne ende som bøgetræer en skønne dag. Han får sikkert ret. Det plejer han at få.

Bagefter var vi en tur omkring bærbuskene. Kenneth inspicerer solbærrene. Buskene er gamle, men bærer rundhåndet i år, så der skal nok blive til et glas af den gode solbærmarmelade eller to.

Ribsene er begyndt at rødme. Fuglene kredser omkring dem og der er altid lidt kamp omkring de bær, for mor vil også have dem, så hun plukker dem, så snart de er modne. Én gang satte jeg net omkring buskene, men jeg fandt en solsort viklet ind i et af dem og så var det slut. Den slags har jeg ikke hjerte til. Så hellere dele…

Aftenen går på hæld. Om lidt er det slut med udelivet, men jeg er så glad for, at jeg fik hele dagen i dag til at nyde haven i. Om nogle uger er jeg hjemme igen og skal have to uger i haven, men ingen ved jo, om vejret er med mig. Jeg håber det, for jeg bliver så dejligt tilpas, når jeg kan få lov til at nyde den have. Jeg føler mig frygteligt rig, når jeg traver gennem den på en vidunderlig sommeraften som i aften. Så behøver jeg ikke mere. Det skulle da lige være lidt aftensmad, men den er vist også ved at være klar. Måske skulle jeg…