Det er let at gøre Oskar lykkelig. Alene det at mor kommer forbi er nok til, at han danser glædesstrålende rundt, men når hun efterfølgende gider håndfodre med ærter, er der ikke et øje tørt…
Han ELSKER ærter. Faktisk kan man ikke få lov til at spise ærter i fred. Han skal nok sørge for at gøre opmærksom på, at han gerne overtager ærtespisningen. Underlige hund… men han nød, at mor og jeg fandt vej ud i haven tidligere, hvor vi fandt et lille sted med læ. Et par timer med strikke- og hækletøj, kaffe og en hund, som nød, at vi var i nærheden og så synes vi egentlig, at vi har fået taget godt hul på lørdagen.
Kenneth har været i køkkenet. Han forbereder kalvesteg og koger fond. Det elsker Oskar også, at han gør…
Der falder jo lidt af i den sidste ende. Oskar får benene. Han slæber dem rundt i haven, tygger lidt og ligger så og lurpasser den, mens han holder skarpt øje med solsortene, som også er vilde med benene. Han er en lykkelig hund.
11 kommentarer
Liselotte
21. juni 2009 at 17:19stensamler, det forstår jeg virkelig godt, at du gør. Oskar er den bedste, rareste og nemmeste hund, man kan forestille sig. Han er en daglig glæde og beriger vores lille familie med al sin sjov og kærlighed. Tillykke med jeres Plet :-)
stensamler
21. juni 2009 at 16:51På onsdag henter vi vores “Oskar” i Varde. Han er hvid og lysebrun, og han skal hedde Plet. Jeres Oskar var med til at inspirere os til at vælge dansk svensk gårdhund. Jeg glæder mig!
Liselotte
21. juni 2009 at 11:30Heidi, det er kødkraft. Ben og urter kogt i lang tid, så det ender som en kraftig “suppe”, der kan bruges til eks. sovs.
Dejligt at læse, at du bliver glad af at læse med :-)
Heidi
21. juni 2009 at 10:59Kva er fond? Kjenner ikkje det ordet frå før…
Eg blir glad av å lesa bloggen din.
Liselotte
21. juni 2009 at 09:15Ella, det var der… og de følte sig begge meget heldige i hinandens selskab :-)
Ella
20. juni 2009 at 23:39Så er der to der er heldige ;-)
Liselotte
20. juni 2009 at 22:10Anne, han var bare i himlen i dag :-)
Helle K, han graver dem ikke ned, men gemmer dem i buskadset :-)
Kirsten, han hygger sig i hvert fald :-)
Ella, mor havde fornøjelsen af vindretningen i aften – og ingen lugtesans, så det passede perfekt ;-)
Ella
20. juni 2009 at 22:09Han er en lykkens pamjulefis – og apropos det sidste, ved jeg hvordan det er at opholde sig i vindretningen, efter hans herremiddag ;-)
Kirsten
20. juni 2009 at 20:16Ja, man forstår jo ikke helt den der med “et hundeliv”. Som jeg ser det, så var det da værd at leve :-)
Helle K.
20. juni 2009 at 19:45Graver han også benene ned? Det gør Emma – og hun husker som regel hvor de ligger… så bliver de gravet op og tygget på og gravet ned igen. :) Hunde giver mange glæder.
Anne, mandag
20. juni 2009 at 19:14Der er intet som lykkelige hunde….og deres familier :-D
God weekend :-)