Hold da op, som sådan en fredag kan ende med at blive lang. Efter endt arbejdsdag, kom jeg hjem til en familie, som insisterede på, at jeg tog med ud for at bestille erstatningsbriller til Oline. Der skulle vælges endnu et par, så der er reserver, hvis vi igen kommer i knibe. Oline ser tilsyneladende ualmindelig ringe uden, selvom hun har nægtet i flere år, så lige nu render hun rundt med et par, som er limet og så må holde, som de bedst kan. Vi har endnu ikke insisteret på at forstærke dem yderligere med et stort stykke hæfteplaster, men det er kun et spørgsmål om tid efter dagens butiksraid, som nær havde taget livet af mig.
Oline er ikke spontanshopper, som mig. Oline er ualmindelig velovervejet. At skulle finde en bikini til hende, kan tage mange timer og uendeligt mange og lange minutter i venteposition udenfor et eller andet omklædningsrum. I dag har vi brugt FLERE timer og resultatet? Endnu ingen bikini, som tilfredsstiller hendes høje krav om model, pasform og farver. Jeg måtte til sidst insistere på, at den bikini må findes i Normandiet eller alternativt undværes. Jeg kunne ikke mere… og så må ungen gå med numsen bar. Basta!
Nu er vi lige vendt hjem. Jeg er helt og aldeles udmattet og de planer, jeg havde, er skrinlagt til fordel for sofaen resten af aftenen. Jeg orker ikke mere.
Oline slæbte til huse. Kenneth slæbte til huse. Jeg fandt en pudderfarvet yndighed, som med sikkerhed vil klæde sommerbrune arme. Nu mangler jeg bare sommeren, men inden den kommer, vil jeg smide mig i sofaen og bare vente. Mageligt henslængt.
20 kommentarer
Liselotte
21. juni 2009 at 09:15Hannah, det gjorde mine forældre heller ikke. Det orkede de da ikke og jeg gad da forøvrigt heller ikke, at de skulle bestemme :-)
Hannah
20. juni 2009 at 23:37Mine forældre gik ikke med mig i butikker, efter jeg var en 15-16 år. Det gad de da virkelig ikke, og jeg kunne heller ikke forestille mig det. Slemt nok selv at stå i prøverummet og både forholde sig til egen hæslighed og vakle mellem det ene og det andet. Langt værre, hvis man skulle have en trippende mor med, der skulle blande sig i ens krop, udseende og smag. Så derfor blev jeg allerede den gang klar over,
1. at visse snit og faconer virker, og andre ikke – ingen behøver føle sig som skydeskive for min surhed over, at benene aldrig bliver lange og slanke.
2. at jeg har x antal kroner, og at der ikke kommer flere kroner i pungen, selv om tøjet sidder nok så godt, eller jeg smiler nok så sødt.
På den måde må man selv tage stilling til, hvor vigtigt det pågældende stykke tøj er.
Liselotte
20. juni 2009 at 11:52Marianne, jeg tror bare, at vi venter til Frankrig. Der plejer at være et bredt udvalg :-)
Helle K, jo… men hun elsker, når jeg/vi gider, så jeg tager bare tålmodigheden med i lommen. I går havde jeg vist bare fået for lidt med ;-)
Helle K.
20. juni 2009 at 11:39Kunne hun ikke selv gå på indkøb? Sådan har det fungeret her i mange år – jeg orker det nemlig ikke. :)
Shabby Marianne
20. juni 2009 at 08:18Datteren opgav at finde en bikini og fandt den på nettet – måske Oline skulle overveje det samme? Hvor lyder det dejligt at i drager sydpå – sikke en sommeroplevelse…
Liselotte
20. juni 2009 at 07:38Mette, jeg er heller ikke voldsomt god til det, men det er mere forskellen mellem vaklen og beslutsomhed, der støder sammen, tror jeg :-)
Frida, jeg tror heller ikke, at det bliver anderledes. Jeg må vist bare finde lidt ekstra tålmodighed frem, når vi er af sted :-)
Fríða
19. juni 2009 at 22:02pyha, og det bliver slet ikke bedre med årene, min datter er nu næsten 18 år, og hun er stadig en PIA at gå i butikker med, og det er den ældste også men hende behöver jeg ikke ledsage længre, det gör hendes mand, og så kommer han her og klager til mig.
kh.fra Island
Frida
Mette
19. juni 2009 at 21:27Hm, jeg har en datter, der er nøjagtig ligesom Oline. Min datter er så begavet med en mor, som simpelthen ikke kan se det guddommelige i lange shoppingseancer. Heldigvis har hun både en Moster og en Faster som elsker det, så de har ind i mellem taget over :-) (De vigtige kjoler som konfirmation og galla har jeg dog været med til at finde!)
Liselotte
19. juni 2009 at 21:16Inghild, det er sørme en tålmodighedsprøve, der forslår ;-)
Inghild
19. juni 2009 at 21:10Akkurat slik er det hos oss også……
Tenåringsdatter som bruker laaaaaaang tid, og jeg blir sliten/sur/varm/utålmodig/oppgitt :-)
*Ha-ha*, det er morsomt å lese om dere da – ikke fullt så morsomt når man står oppe i det selv :-)
Liselotte
19. juni 2009 at 21:09Den bikini må hun selv finde, hvis det skal ske, inden vi lægger kursen mod Normandiet. Jeg orker ikke mere ;-)
Selvfølgelig er det svært at finde den helt rigtige, men altså… ;-)
Lone
19. juni 2009 at 20:27Du må da ku forstå at det er meget svært at vælge en bikini,faktisk noget af det aller sværeste HÆHÆ
Steen Brølling
19. juni 2009 at 20:16Oline: Respekt! Kenneth: Respekt! Liselotte: Hmmmm……..
Anne, mandag
19. juni 2009 at 20:07Vi to har været ude i næsten samme ærinde…her var det kjole til mormors 75 års dag og ny mobil ..sidstnævnte opgave…. blev jeg ikke træt af Ditte, men af tdc (endnu engang :-) …)
og tog det timer?…..jaaaaaaaaaaa
Solrun
19. juni 2009 at 20:06Fed trøje du fandt til dig selv.
Julie
19. juni 2009 at 19:17Prøv at svinge indenom Esprit’s webshop, der er nogle feeede bikinier! NoaNoa plejer også at være leveringsdygtige.
yt
19. juni 2009 at 19:14Kender det alt for godt ;)
Nanna køber bestemt heller ikke det første og bedste.
God week end !!
Yt.
Anne Dyrholm Stange
19. juni 2009 at 19:05Lad os sende Laura og Oline i byen sammen, så kan de bruge alle de timer de vil til at overveje det ene og det andet, og så kan vi sidde på Ministeriet og kaffe den!
Det eneste Laura mangler inden afrejse til England er en bikini, jeg gruer, åh som jeg gruer…
Liselotte
19. juni 2009 at 18:28Kirsten, jeg gør sjældent fejlkøb, men jeg er også temmelig stilsikker og ved, hvad jeg bliver glad for, men Oline… hun kan da bruge TIMER på hver enkelt lille ting… *suk* ;-)
Kirsten
19. juni 2009 at 18:18Det kan godt være det er udmattende for moderen – men hende Oline er nu alligevel inde på noget af det rigtige.
Jeg er ligesom dig; spontanshopper. Og omkring 50% af gangene er det også fejlshopper, i mit tilfælde i hvert fald. Jeg ville ønske jeg var lidt mere som Oline – velovervejet og stilsikker.
:-)