Egentlig skulle jeg først møde her over middag, men en kollega måtte melde forfald tidligt i morges og jeg snuppede så en af hendes morgenopgaver. Det var oppe nordpå, så jeg skulle tværs gennem byen, inden jeg for alvor kunne lægge fra kaj. Den slags tager tid. Sådan var det også i morges, hvor vi fandt tålmodigheden frem og defilerede langsomt forbi Nørresundby Havn, ud ad Vestergade og så skal jeg ellers love for, at vi fik en morgenvækning, der var til at forstå.
Regnen væltede ned fra himlen, så der var ikke bare vådt, men rigtig vådt. Vi kørte allesammen fornuftigt og med god afstand, men pludselig besluttede føreren af bilen foran mig, at han ville til venstre. Ikke bare sådan med blinklys og god tid til at sende signal til medbilisterne, men pludselig, som i lige nu og her. Det afstedkom katastrofeopbremsninger for alle de bagvedliggende biler. Jeg lå lige bagved og fordi der var vådt, som i “det her ligner mest af alt en vandrutsjebane” gav bremserne op, blokerede og så gled jeg langsomt i retning af en smadret front. Jeg nåede at tænke tusinde tanker. “Der røg ferien til Normandiet” var en af dem, for jeg ville helt sikkert ende med at kysse hans bagende… og så slap jeg. Sådan lige!
Lige præcis tilstrækkelig med afstand til, at den bagvedkørende blidt kunne ramme min bagende, skubbe mig et par centimeter, så jeg næsten følte, at jeg sad med i bilen foran, som forøvrigt ikke lod sig mærke med, at han lige havde afstedkommet drama. Han drejede om hjørnet og forsvandt, mens vi andre konstaterede, at alle var sluppet uden nogen former for uheld. Sådan kan man også starte en morgen.
Jeg har stadig en hel bil, som er køreklar. Sikke et held.
12 kommentarer
Dell
18. juni 2009 at 16:22Så er det med at ha’ hurtig reaktion. Jeg oplever det samme med de pludselige smiden bilen ind i rabatten når bilistens mobil ringer. Det er jo yderst vigtigt at den bliver taget, i stedet for lige at klappe hesten og orientere sig før man bremser op.
Dorthe
18. juni 2009 at 15:49Uha Liselotte. Det kunne have endt helt galt.
Godt der ikke skete mere.
/Dorthe
Liselotte
18. juni 2009 at 15:43Jeg skal love for, at der var nogen, der fik et brat opvågnen i morges. Jeg var én af dem. For god ordens skyld skal vist lige skrives (Steen), at alle holdt en jævn fart der lignede 40 kilometer i timen, så det var ikke fordi der var fart på. Det våde føre gav bremser, der blokerede og vi var et par stykker, som kurede en lille tur hen ad Vestergade ;-)
Steen Brølling
18. juni 2009 at 15:32Heldigt og godt at du slap helskindet fra det. Og nu husker du selvfølgelig at hastighedsgrænserne – også dem i byerne – ikke kun er vejledende!! :)
kokken
18. juni 2009 at 15:32Nøjs for pokker da. Jeg var allerede igang med at tænke piskesmæld og smadret bagende – indtil jeg nåede den lykkelige slutning. Åh hvor godt du slap med skrækken! Kram fra vest….
Maria Jensen
18. juni 2009 at 15:28puuuha Du var godt nok heldig!
Jeg tror Alexander havde en finger med i spillet han paseer godt på jer!
Også han elskede jo sine sommerferier så i skulle i hvertfald ikke have ødelagt jeres.
Knus herfra
Eva
18. juni 2009 at 15:28Puh… Godt du slap med skrækken…
Tina - omme i London
18. juni 2009 at 14:55Og klaphatten bag dig laerer nok lige at holde afstand! Det er sandelig godt du ikke kom noget til og skoent at bilen er rimelig uskadt ogsaa. :)
Linda
18. juni 2009 at 14:09Uha godt der ikke skete noget med dig – eller de andre trafikanter. Har selv lige været indblandet i et lignende “sammenstød” som endte med en totalt skadet bil – det er bare ikke sjovt, og du har ret – der farer tusinde tanker igennem hovedet lige indet man brager ind i den bil foran – øv.
Og ja du skal da afsted til Normandiet altså – jeg skal jo sidde her ved skærmen og læse om alt hvad du oplever!
PETER
18. juni 2009 at 13:45Jeg siger som Margrethe: “Pyha, Liselotte”
Sikke en forskrækkelse.
Kirsten
18. juni 2009 at 12:35Nøj, det var godt der ikke skete nogen nævneværdig skade. Normandiet ville ha´ savnet dig :-)
Margrethe
18. juni 2009 at 12:08Pyha, Liselotte! Tillykke med, at der ikke skete noget :-) Jeg synes, der er mange, som kører sådan som du beskriver. Tror de mon, de er alene på vejene, eller? Og så ovenikøbet i vådt føre – nej hvor er det farligt.
Men din tur til Normandiet er stadig i boksen ;-)