Herhjemme er vi skruet sammen så intet er planlagt før i sidste sekund. Derfor har vi heller ikke fået planlagt årets sommerferie, men vi er alligevel helt sikre på, at der bliver én. Lige om lidt.
Vi drømmer om at se Normandiet i år. Vi drømmer om Atlanterhavet, brede sandstrande og friske briser, skyer i horisonten og god tid. Vi vil spise friskfangede fisk, drikke Calvados og blive klogere på D-dag. Vi kender til gengæld intet til Normandiet, så vi er på bar bund, når vi skal placere os geografisk. Det gør vel ingenting, tænker jeg. Vi snupper en bolig et sted, anvender den som udgangspunkt for de udflugter, som altid følger med vores ferier og så går det nok endda.
Ravenoville Plage
Vi har den fordel, at vi kun er tre. Det giver en bredere spændvidde, når vi skal finde overnatning. Vi behøver ikke meget plads. En seng at sove i, et køkken at lave mad i og så ellers lidt udenomsplads til albuerne.
Jeg har fundet et hus på stranden. Hele morgenen har jeg ledt efter sommerresidens til min lille familie og jeg tror, at det er lykkedes. Vi kan snildt være der og placeringen er vidunderlig. Der er plads til en veninde, hvis Oline skulle finde på det, men ellers er der bare plads. God plads.
Sekstenhundrede kilometer ligger foran os om nogle uger, men det er ingenting. Det er hvad vi gerne kører for en kop kaffe, for vi er tossede med at køre i bil. Alle tre. Vi plejer gerne at køre i omegnen af femtusinde kilometer på de par uger, vi holder ferie sydpå, så vi er friske til en tur i retning af Ravenoville, som ser ud til at være et perfekt udgangspunkt for masser af de ting, vi gerne vil se.
Ravenoville Plage
Jeg glæder mig til at indtage et nyt hjørne af Frankrig. Jeg glæder mig til at se noget, jeg aldrig har set før. At gå på opdagelse nye steder, er noget jeg holder meget af, men har du tips eller gode idéer, vil jeg meget gerne høre om dem, for på bar bund, dét er jeg :-)
39 kommentarer
Liselotte
18. juni 2009 at 11:42Hannah, jeg tror ikke, at der er et sted, hvor disse boliger udlejes samlet. Vores er fundet på en side, hvor de har mange forskellige boliger mange forskellige steder i Normandiet. Så vidt jeg kunne se, var det kun et fåtal af boligerne, som lå så tæt ved stranden, så vi har vist bare været ualmindelig heldige :-)
Hannah
18. juni 2009 at 10:56http://www.lagalette.dk/http%3.....rside.html
Hannah
18. juni 2009 at 10:54waw hvor ser det lækkert ud. Har I fundet hvordan man kan leje et hus lige til vandet? jeg var i gang igår 1 time for at finde en site med disse huse. måske kan jeg få den af dig. Min mor skal med et rejseselskab dertil og min datter bor på en camping plads i hytter deroppe. Mange hilsener fra Alperne. Ha r lige være et lynvisit i DK
Liselotte
17. juni 2009 at 07:20Sjællænderen, jeg glæder mig. Åh, som jeg glæder mig nu :-)
Sjællænderen
16. juni 2009 at 23:41Ud af busken med endnu en af de mange, som har nydt din blog længe :) Tak fordi du deler.
Jo, altså.. der er også de bretonske boghvedepandekager med alskens fyld – og cider til… uhmm. (Herovre østpå kan man få et lille skud nordfransk feriestemning på www. lagalette.dk).
Og så er der al den rå sandstrand med flade ovale sten som ligger godt i hånden og kan stables i varder og som kan få bilen til “at ligge godt på vejen” hjemad. Rigtig god tur!
Liselotte
15. juni 2009 at 11:56Tak for input, Eva – listen med ting, vi må se, vokser :-)
Louise, jeg spiser ekstra b-vitamin… og tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være uden ;-)
Louise
15. juni 2009 at 10:44Jeg er blevet anbefalet at spise en b-vitamin hver dag i myggesæsonen. Det har begrænset overfaldet væsenligt. Jeg tåler også disse stik og især horderne dårligt. Så et råd, der virker for mig, er hermed givet videre.
Eva
15. juni 2009 at 08:45Normandiet er et smukt og spændende sted at holde ferie og så er de lokale rigtig gode til engelsk.
I dumper jo lige ned midt i 2. verdenskrig, D-dag osv. osv. Pont de Hoc gjorde stort indtryk på os. Det var der de canadiske tropper forsøgte landgang, men hvor det gik så gruelig galt. Toppen med det store bunker anlæg er i dag dækket af græs og tusindfryd, så på overfladen ser det smukt og fredelit ud; men gangene under jorden beretter en helt anden historie.
Den amerikanske kirkegård i området er (selv om den er MEGET amerikansk) absolut også værd at bruge tid på. De hvide kors står ved siden af hinanden – række efter række og hele stedet oser af historie og tragedie.
Når I er i området er Bayeux Tapetet absolut et must – måske en dag hvor vejret ikke er så godt. Det er en lang broderet frise (mange, mange timers broderi arbejde) som bl.a. illustrerer Slaget v. Hastings.
Åh… Jeg går helt lyst til at tage afsted igen… Håber I får en rigtig god tur. Stedet hvor I skal bo ser i hvert fald perfekt ud.
Liselotte
15. juni 2009 at 07:10Lone og Lærling, tusinde tak for jeres input også. Der er virkelig noget at tage fat på, så jeg må vist snart i gang :-)
Merete, tusinde tak for linket. Brochure er bestilt :-)
Merete
14. juni 2009 at 21:43Hej Liselotte
Måske kan dette bruges: http://dk.franceguide.com/broc.....NodeID=409
Jeg er helt sikker på, at I får en dejlig tur!
Kh
Merete
Lærlingen
14. juni 2009 at 19:20Vi boede i Bayeux. Og så alt de I andre også har set. Og jeg syntes en tur til Jersey eller Guernsey også var værd at ha med. Der er masser af historie og “krimi” på Jersey (Bergerac). Og mulighed for virkelig at opleve tidevandet (husk tidsforskellen :-)).
GOD TUR. Vi smutter til Sverige i år (her er manden blevet landstræner, så vi må hellere øve os i sproget:-)).
Lone
14. juni 2009 at 17:45Vi var i Normandiet i efteråret 2004, hvilket – selvom vejret var dårligt – viste sig at være et super godt tidspunkt, da der ikke var særlig mange turister. Mont st Michel havde vi nærmest for os selv … det er et fedt sted at opleve tidevandet.
Jeg vil gerne tilslutte mig Mies opfordring om at se den tyske krigskirkegård. De kan ligesom ikke tillade sig at mindes deres døde på samme pompøse måde som f.eks. amerikanerne, men netop derfor bliver man næsten mere rørt og overvældet af deres kirkegård end af amerikanernes. Vi oplevede det samme her i foråret i Belgien, hvor vi så mindesmærker og krigskirkegårde fra 1. verdenskrig.
Hvad angår Bayeuxtapetet, overraskede det mig meget positivt. Vær opmærksom på at audioguiden også fås på dansk, det giver lige den ekstra forståelse, der gør, at det for alvor bliver interessant.
Etretat er virkelig flot og med din hang til Vesterhav, er jeg sikker på, du vil elske de rå klipper.
Lidt uden for ruten kan nævnes Monets have. Vi så den på vores Normandiettur og var meget begejstrede. Dog er der nok mange turister om sommeren, men samtidig tænker jeg, den er så stor, at man sagtens kan få en god oplevelse alligevel.
Liselotte
14. juni 2009 at 12:36Maja, Mont Saint Michel er vist et “must”, når man er i den ende af Frankrig, så det skal bestemt indregnes i nogle af de udflugter, der helt sikkert bliver plads til. Resten skal bruges på strand, gode romaner og ingenting, som vi elsker det :-)
God søndag til dig også :-)
Maja
14. juni 2009 at 10:29Hvor lyder det som en fantastisk rejse, især for mig som er vild med “Band of brothers” som jo er om D-dag, for amrikanerne.
Jeg har kun været i frankrig en gang, og det var med mit arbejde hvor vi var i det nordlige hvor vi besøgte 3 forskellige store mejerier. Bla, et hvor de laver emmethaler og briem meget facinerende.
Den sidste dag brugte vi på Mont St. Michel, og det er virkelig et besøg værd. Igen, Enormt facinerende, Et kæmpe kloster, ude på en klippeø i vandet hvor man kun kan komme ud ved hjælp af en dæmning. Det er et rigtigt turiststed, men bare helt fantastisk, og det samme er deres mad, især deres muslinger og æbletærter.
Se evt. billeder af det på google maps.
God Søndag.
Liselotte
14. juni 2009 at 09:32Mie, tusinde tak for dit input. Du får mig til at glæde mig endnu mere. Jeg vil elske ture ud i baglandet, hvor jeg bestemt regner med, at vi skal se æbleplantager, smage på de lokale produkter og så skal vi selvfølgelig også se nogle af de historiske mindesmærker :-)
Mie
14. juni 2009 at 08:59Normandiet er fantastisk – Historiens vingesus basker så voldsomt der, at det er lige før, man bliver slået omkuld. De gange jeg har stået på strandene eller på kirkegårdene bliver jeg ramt af en voldsom taknemmelighed over de, der ofrede deres liv for at vores verden ser ud som den gør. I må endelig ikke glemme også at køre omkring den tyske kirkegård, hvis simpelhed og ydmyghed står i skærende kontrast til sejrherrernes monumenter.
Krigens historie fylder meget i Normandiet – men det er også mere og andet end det. Det er landliv og fransk atmosfære. Der er rige muligheder for at smage på landet. I må endelig bruge tid på også at køre rundt til de mange steder, hvor man kan smage på specialiteterne – I må se æblegårde – og smage deres Calvados, cidre og pommeaux. Vælg gerne de helt små steder, hvor der ikke kommer så mange turister. De har en hel anden måde at tage i mod og vise deres sager frem på. Her kommer i tæt på “sjælen”
Endelig er en tur til Mont St. Michel et must. Her bliver man slået af naturen blandet med bygherrernes færdigheder. Det er monumentalt og en rejse tilbage til den gamle historie.
Normandiet er en stor oplevelse for alle sanser og hele følelsesregisteret. Vejret er svingende – men det er et af de feriemål, hvor vejret er mindre afgørende.
Liselotte
13. juni 2009 at 21:54Lise, at møde mennesker, som deler historier er en dejlig oplevelse. Jeg forstår godt, at du husker ham :-)
Kirsten K, jeg er spændt på at komme derned og jo flere idéer der kommer til, jo mere glæder jeg mig :-)
Kirstenk
13. juni 2009 at 21:00I vil aldrig fortryde Normandiet, Bayeaux og tapet er næsten hele turen værd, men både den amerikanske og den knapt så prangende tyske kirkegård er også helt klart et besøg værd…
Lise
13. juni 2009 at 20:20Vi var i Normandiet i 2004, 60 året for D-dagen.
Det som jeg husker bedst var en amerikansk turist, der var der med sit barnebarn, og som selv havde været med i krigen.
hans fortælling var fantastisk, meget gribende, især for vores, den gang, 14 årige søn, som er vild med alt fra 2.verdenskrig.
Liselotte
13. juni 2009 at 17:38Manja, du kan tro, at vi glæder os. Det skal blive skønt og selvfølgelig skal vi besøge lidt at mindesmærkerne dernede. Bayeux-tapetet har jeg beskæftiget mig en del med i gymnasiet, så mon ikke jeg også insisterer på at komme forbi det, nu det ligger lige i “baghaven”. Jeg tror det :-)
Manja
13. juni 2009 at 17:20Uha, glæd jer til Normandiet. Jeg håber I skal besøge nogle af D-dags-lokaliteterne, det er meget spændende. Husk at pakke ekstra kleenex – jeg er ikke særligt hård, men når jeg er steder der har sådan en historie, fx den amerikanske kirkegård ved Omaha Beach, så går der altså hul på mig. jeg tror Oline er i en alder, hvor dramaet lige præcist ikke er for voldsomt at kapere, min søster var nemlig ikke “gammel nok” da vi var der (hun var 11) og kunne ikke rigtigt med det – det blev hende for meget.
Bayeux er en god by at besøge, ikke mindst på grund af tapetet, der altså er meget imponerende.
Det lyder som om I får en rigtigt dejlig ferie! Normandiet er rigtigt herligt.
Liselotte
13. juni 2009 at 16:58Jeg tager dig på ordet, et cetera :-)
et cetera
13. juni 2009 at 16:41Åh ja, Liselotte – gør det! :-)
Liselotte
13. juni 2009 at 16:28et cetera, vi glæder os grumme meget og håber på vidunderligt vejr, men vi tager det med, som kommer :-)
Jeg regner med, at du har staldtips at dele, så jeg kaprer dig snart :-)
et cetera
13. juni 2009 at 16:25Hov, jeg glemte helt at anbefale Fécamp og Etretat. Ved sidste lokalitet ligger den franske version af “White Cliffs of Dover”. Vildt imponerende!
Liselotte
13. juni 2009 at 16:18Tusinde tak, Knud. Det er en rigtig dejlig beskrivelse med mange gode idéer, som vi vil plukke fra. Det er sikkert en god idé, at forberede sig lidt hjemmefra, som I også gjorde, så det vil jeg begynde at planlægge :-)
et cetera
13. juni 2009 at 16:17Det er godt tænkt, Liselotte!
Jeg er jo den helt store fortaler for den franske vestkyst – hvorfor de sidste 18 sommerferier også er tilbragt dér. Godt nok i de senere år lidt længere nede – men det er udelukkende, fordi vejret er mindre ustadigt dér. Vi startede i Normandiet og Bretagne – og har de dejligste minder derfra …
Dine og dines præferencer for Vesterhavet, farverne, vandet og livet der, gør det til et både sikkert – og helt vidunderligt valg!
I får en pragtfuld tur :-)
– og læg nu godt mærke til tidevandskysterne – jeg er dybt fascineret af fænomenet …
Liselotte
13. juni 2009 at 15:43Anne, man bliver aldrig nogensinde færdig med Sverige. Gid jeg dog ikke blev så gudsjammerligt sølle af alle de myggestik, for så var Sverige absolut også en af mine favoritter :-)
Sifka, det er jeg bange for, at vi skal :-)
Sifka
13. juni 2009 at 15:39Skal I virkelig bo der, lige ned til stranden? Lissom på billederne?? Hva’???
Knud
13. juni 2009 at 15:26Hej,
På opfordring fra Anna Lydolph sendes her et par ord om vores ferieoplevelser i Normandiet.
Som forberedelse til at “forstå” omfanget af D-dag, lånte vi 2 DVD’er på biblioteket:
Saving Private Ryan med Tom Hanks
– og ikke mindst
“D-dag – Mænd og Maskiner” (en faktuel dvd om forberedelserne til D-dag – anbefales stærkt!)
En ting, som vi ikke fik set i Normandiet og som jeg siden har fortrudt er Bayeux-tapetet. Men ellers findes her vores rejsebeskrivelse af 5 dage i Normandiet..
Mvh
Rasmus, Tobias, Julie, Kristine og Knud
Sommerferien 2007
Afrejse onsdag 25. juli
Torsdag 26. juli
Ankomst Normandiet. Kørte gennem Caen, videre til Courseulles-sur-Mer, hvor vi konsulterede turistkontoret og fik en liste over camping pladser. Kørte til Berniere-sur-Mer til 4-stjernet camping, da børnene gerne ville på camp hvor der var swimmingpool.
Fredag 27. juli
Godt op ad formiddagen kørte vi til Courseulles-sur-Mer for at gå på Centre Juno Beach museet. Der fik jeg lavet et ”Normandie Pass” der giver rabat til andre museer omhandlene D-dag. Museet giver et samlet indblik i den canadiske indsats – ikke kun under D-dag, men i verdenskrigene som helhed. Billetpriser: voksne 6,5 euro, børn 5 euro. Museet var interessant, men kunne ikke holde børnenes interesse fanget mere end en time.
På vej tilbage besøgte vi en britisk soldaterkirkegård i nærheden af Douvers-La-Délivrande. Denne kirkegård har 927 grave, heriblandt også nogle tyske.
Lørdag 28. juli
Lørdag løb jeg en tur ved stranden ved Bernieres-sur-Mer. Der var masser af mindeplader for den canadiske landgang. Senere gik vi alle tur på strandpromenaden, men bortset fra det holdt vi hviledag. Børnene fik afprøvet swimmingpoolen, men det var ikke den store succes, det var for koldt.
Søndag 29. juli
Vi kørte til Arromanches for at gå på Musée du Débarquement som er et stort D-dag museum, der bl.a. har en model af en kunstig havn der blev fremstillet at briterne og brugt til at afskibe tanks, jeeps, lastbiler, forsyninger m.m. Havnen var fremstillet i moduler i forvejen og blev monteret på 6-10 dage efter D-dag. Museet ligger lige ud for placeringen af havnen og man kan stadig se rester af havnen, der oprindeligt kun skulle kunne holde i 6 måneder. Det var et interessant museum.
Nede på stranden, var vi helt henne at kigge på de gamle dele fra havnen der var inde ved kysten.
Det var begyndt at regne og vi gik i tørvejr og spiste burgere og pølser. Derefter kiggede vi på det lokale marked der var i byen denne dag.
På vej hjemad stoppede vi ved Musée America Gold Beach i Ver-sur-Mer. Det er delt op i to, et der omhandler de første luftpost flyvninger mellem Frankrig og USA, samt et der beskriver den britiske landgang på Gold Beach.
Et sidste stop gjorde vi på den canadiske soldaterkirkegård ved Bény-sur-Mer – Reviers. Den har 2048 grave.
Mandag 30. juli
Vi stod tidligt og pakkede teltet ned og tjekkede ud. Dernæst kørte vi mod Colleville-sur-Mer til Omaha Beach for at besøge den berømte amerikanske soldaterkirkegård. Den som man altid ser på film. Der ligger næsten 10.000 soldater begravet med hvide kors af marmor på en græsplæne uden et gram ukrudt. Derudover er der store monumenter og en flot udsigt over Omaha Beach stranden hvor amerikanerne gik i land.
Vores videre færd gik forbi den største tyske soldaterkirkegård, La Cambe, med over 21.000 grave, for at ende i Marigny ved en anden stor tysk soldaterkirkegård. Der ligger over 11.000 begravet, deriblandt en dansk soldat, som vi er i familie med på min farmors side. Han gik i tysk krigstjeneste, formentlig i Frikorps Danmark, men endte sine dage i Normandiet den 17.7.1944.
Vi spiste vores sene frokost uden for kirkegården, og kørte derfra kl. 17:30. Så gik turen mod syd Frankrig……
Anne Dyrholm Stange
13. juni 2009 at 15:10Pudsigt – vi havde også vendt ferietankerne i retning af det nordlige France, men er endt med at lægge planer i den helt anden retning, nemlig Stockholm.
Vi vil glæde os til at høre og modtage fif af jer, når i engang vender hjem og så kan vi se den del af verden, når vi er færdige i skærgården.
Hvis vi da nogensinde bliver det…
Liselotte
13. juni 2009 at 13:43Lene, du høster bare – jeg deler gerne :-)
Irene, vi glæder os. Meget :-)
Sister Bonde, Trouville kunne sagtens være et af udflugtsmålene, så tusinde tak for tippet – vi elsker god mad og Trouville er vel også nærmest et “must”, når man er i den ende af landet, tænker jeg :-)
Susling, vi skal bo i Calvados, ikke langt fra Sainte-Mère-Église, så alt du skriver, er meget relevant. Det lyder besnærende med en tur ned langs kysten, så det vil jeg bestemt tage med ind i vores rejseplanlægning – og de engelske turister, dem må vi holde et vågent øje med :-)
susling
13. juni 2009 at 13:24Hvor præcis liger Ravenoville? Normandiet har nemlig forskellige ansigter. Det er området Deauville, Trouville, som i den grad er parisernes ferieområde og så er der lidt længere ned/henne (den nordlige del/den del der kaldes Calvados!), ved byer som Port-en-Bessin, Bayeux, og hele D-dagsområdet (Omaha Beach osv.) Vi boede direkte ud til Omaha Beach – lige i nærheden ligger den amerikanske kirkegård. Det var også her den ægte Bocage ligger. Et absolut must! Det samme gælder Bayeux. På grund af byen men især på grund af Bayeux-tapettet. Det skal ses! (Husk at pakke jeres hundelatin med).
I skal selvfølgelig også se Pont de Hoc og hold jer ikke tilbage med de små museer.
Man kan også tage avstikkere til Skt. Malo og selvfølgelig Skt. Mere Eglise, hvor det amerikanske 101. landede (ved en fejl). En af dem havnede på byens kirketårn og hang så deroppe i sin faldskærm og så sine kammerater blive mejet ned. Kirken har i dag en glasmosaik, hvor der er afbilledet en faldskærmssoldat.
Turen til vores opholdssted tog vi ned langs med kysten (den engelske kanal) – der ligger et fantastisk akvarie i Bolougne sur Mere. Jeg har aldrig set så legesyge fisk og rocker før! Boulogne er i sig selv også et syn værd – i hverfald “lidoen”.
På vejen ned til vores opholdssted overnattede vi på flere skønne hoteller lige ud til kysten. Også anbefalelsesværdigt! Og maden! Hold jer ikke tilbage…vi havde forrygende oplevelser.
Husk lige at passe på de engelske turister. Især omkring Calais, hvor de lige er kommet over kanalen. De skal lige vende sig til højrekørsel og det var tydeligt. Faktisk var vi ude for flere pænt truende situationer. Franskmændende kører til gengæld pænt – især efter, at der er indført en ny færdselslov. OBS! Nogle englændere kan have maskeret sig i fransk indregistrerede biler. Men man kan kende dem på en lidt usikker kørsel. Lidt lissom spøgelsesbilister…;-)
Sister Bonde
13. juni 2009 at 13:24Der er vidunderligt og I kan bare glæde jer så meget. Husk at besøge Trouville, og hvis der fortsat er en restaurant ved navn Tivoli, besøg den – I bliver ikke skuffede. Altså nu er det vel 10 år siden vi var der, men, hvis det er samme ejer, så er det creme de la creme.
Skriver på et lille indlæg, hvor du er med, bare hvis nu dit besøgstal skulle stige i løbet af dagen :D
Irene
13. juni 2009 at 12:43I har noget at glæde jer til. Normandiet er Parisernes feriested.
Lene
13. juni 2009 at 12:23Og jeg glæder mig til at høste af dine erfaringer :-) for Normandiet bliver højst sandsynligt vores rejsemål næste år, ikke på motorcykel, men i bil hvis vores børn vil med :-)
De huse ligger da lige hvor de skal ligge :-)
Liselotte
13. juni 2009 at 10:48Catarina, det lyder som en skøn måde at holde ferie på. Jeg har en kollega, som hver sommer spænder campingvognen på bilen og kører ud i det blå fire uger. Det må være skønt :-)
Lærerinden, det er simpelthen på stranden, er det – og jeg glæder mig voldsomt. Normandiet er helt nyt for os, så jeg glæder mig også til alt det nye, der er at sanse dernede. God lørdag til dig også :-)
lærerinden
13. juni 2009 at 10:44Det ligger jo lige ned til vandet! Jeg er dyb misundelig over dit valg. Normandiet står højt på min ønskeliste over feriemål, men desværre bliver det vist ikke i denne omgang. Jeg glæder mig til at se og læse om stedet, når I kommer så langt.
Rigtig god lørdag til dig!
Catarina
13. juni 2009 at 10:44Det lyder meget som vores ferier.
Vi smider campingvognen bag på og kører så bare derned af. An på vejret, drejer vi enten lidt til højre eller lidt til venstre. Vi har aldrig bestilt plads på forhånd.
Landet er nogle gange planlagt på forhånd, men i år ved vi kun hvornår vi tager af sted og, at vi ca. tre uger efter kommer hjem. Hvilket land eller lande vi havner i i år, det er af mindre betydning. Vi elsker også at kører i bil og se os omkring.
Sådan holder vi bedst ferie.