Oppe i køkkenet står en stak Pæoner og dufter helt vidunderligt. Sådan en blandet flok, som gør sig til, men også minder mig om, at det præcis var hvad jeg drømte om at kunne hente i haven. Sådan er det ikke gået. Pæoner vil ikke her. Sådan er det vist bare. Ud af de ti, jeg lagde sidste efterår, er én i vækst. De trives tilsyneladende ikke i mit staudebed.
Jeg er heldig, at pæonerne i sæsonen ikke er dyrere, end jeg kan tillade mig at tage sansebad i dem. De bedste buketter, er de blandede, hvor farver og faconer komplimenterer hinanden smukt, så da jeg passerede en spand med blomsterne på gårsdagens indkøbstur, måtte nogle bundter med hjem.
Friske blomster er noget jeg holder meget af. Hele sommeren er der havens, som kan tages indenfor og om vinteren må blomsterhandleren holde mig forsynet, for de gør mig glad, hver eneste gang jeg passerer dem.
Pæonerne har jeg ikke opgivet. I mine tidligere haver, har der været pæoner i massevis. I gamle haver, er de ofte repræsenteret og sådan har det været i de haver, jeg har været så heldig at overtage, men af en eller anden grund er det aldrig lykkedes her. Nu vil jeg, som et sidste forsøg, placere pæonerne andetsteds i haven, for at se, om det gør en forskel.
Pæonerne skal have en plads omkring det blåbærkrat, jeg har planer om at etablere om et øjeblik. Tænk at kunne træde lige udenfor og høste både pæoner og blåbær. Så er man da rig.
16 kommentarer
anni
14. juni 2009 at 18:07Hej Liselotte, Gemalen og jeg har lige fejret Sølvbryllup, Æresporten eller Hjertet er pyntet med gran med alle de nye friske skud og mørke pæoner. har aldrig set noget smukkere…. Så jo pæoner er noget ganske særligt, og dufter så skøn.. God ferie og ny uge til dig og dine.
Laila
14. juni 2009 at 13:47Jeg tror nu helt på det kun er en skrøne, at pæoner ikke kan lide at blive flyttet. Personlig erfaring. Der går et par år eller tre, efter flytning, men så blomster de fint :-)
Liselotte
14. juni 2009 at 09:33Anni, jeg krydser fingre for, at de lykkes for dig – og god søndag til dig også :-)
Anni
14. juni 2009 at 08:58Jeg har tænkt mig, at tage de gamle pæoner fra min nuværede have til den nye, så tak for alle rådene og held og lykke med dine Liselotte.
Ha en go søndag!
Kh fra Wien
Liselotte
13. juni 2009 at 21:53Helle HH, faktisk er de sat, som du beskriver, så jeg synes egentlig, at jeg har gjort, som alle foreskriver. Vi får se, om de dukker op næste år :-)
Helle HH
13. juni 2009 at 20:37Hej Liselotte
Jeg er også vild med pæoner, og har mange forskellige i min have. Jeg har været til nole foredrag om pæoner ved det Danske Pæonselskab. Det der med at pæoner ikke kan lide at blive flyttet er en skrøne, men det er så heller ikke tilfældet med dine, men faktisk skal de sættes, så man kan kan det øverste af rødderne/knoldene. Hvis man flytter pæonerne skal man huske at dele knolden. De kan godt lide blæsevejr og sol, men jeg har også nogle stående i halvskygge. De står i mit staudebed og kan sagtens tåle det. Så prøv at grav dem op og eventuelt del dem, og så lad være med at sætte dem så dybt, men sørg for at det øverste af knolden, rødderne stikker op, så skal de nok komme til næste år.
Venlig hilsen Helle HH
Liselotte
13. juni 2009 at 16:35Estermarie og Gitte – tusinde tak for jeres indspark, men faktisk er de plantet med kun en smule jord over knoldene, så det skulle ikke være forklaringen. Alligevel kan jeg vel håbe, at de dukker op til næste år. Ja, det vil jeg! :-)
Gitte
13. juni 2009 at 16:33Kunne det være fordi du planter pæonerne for dybt? Der skal kun være ca 2 cm over det øverste af knolden – altså næste lige under jordoverfladen. I forbindelse med flytning af knoldene oplever mange, at der går flere år før der rigtig sker noget – netop fordi de er sat for dybt.
Jeg holder selv meget af pæonerne og har adskillige i haven. Skønne buketter, også at forære væk.
Estermarie
13. juni 2009 at 16:32De må ikke plantes for dybt for så blomstre de ikke.
Held og lykke.
Liselotte
13. juni 2009 at 14:28Måske har du ret, Betty. Måske er de nye mindre robuste, men jeg synes da, at man plejer at forædle, så…
Hvor er du heldig, at have din mors pæoner i haven :-)
betty
13. juni 2009 at 14:05I de gamle haver var der altid mange. Måske er de nutidige ikke så robuste. Jeg har 2 som for 10 år siden blev flyttet fra min mors have, og hun mente, at det ville tage mange år før de blomstrede, fordi de ikke kan tåle at blive flyttet. Jeg kan ikke huske, hvor lang tid, der gik, men nu blomstrer de flot. Held og lykke med dine.
Liselotte
13. juni 2009 at 13:46Puttenings, jeg håber det lykkes, for det ville være lykken :-)
Puttenings
13. juni 2009 at 13:45Så er man da i den grad rig Liselotte! Hvor lyder det bare skønt, jeg er også vild med både blåbær og pæoner. :o)
Liselotte
13. juni 2009 at 13:44Kari, jeg prøver at give dem lidt plads og ser, om det gør en forskel. Tusinde tak for tippet :-)
Anna, de er ikke flyttet, så jeg tror ikke, at der forklaringen her. De driller vist bare :-)
Anna
13. juni 2009 at 12:47Pæoner kan ikke lide at blive flyttet. Efter en flytning kan det vare flere år inden de blomstrer igen. Så måske skal der bare tålmodighed til. Held og lykke med dem.
Kari
13. juni 2009 at 12:09Jeg syns heller ikke at du skal gi deg. Jeg har pioner i hagen, og jeg blogger også pioner i dag :o)
Mitt tips, som jeg har fått fra en mann som kan stauder-jeg er bare en amatør: Stauder vil stå alene! Ikke i staudebed som stauder flest. Du får forsøke om det lar seg gjøre å finne en egen plass til de i din vakre hage.
Lykken er jo at de finnes til slags overalt.
God helg til deg og dine :o)