20

Smaragdgrøn Monday Morning

Den nougatfarvede Monday Morning Cardigan viste sig altså at være ALT for stor. Fandens! Der var kun én ting at gøre og det var at lade være med at ærgres og i stedet glæde mig over, at garnet kan forvandles til noget andet på et senere tidspunkt. Måske Viften…

Monday Morning Cardigan var jeg til gengæld ikke færdig med og jeg havde originalgarnet liggende i en smuk, smaragdgrøn farve, så der var ikke langt fra tanke til handling. Nu er jeg godt i gang… for anden gang.

Monday Morning Cardigan

Farven synes jeg stadig er smuk, men jeg er i tvivl om, hvor vild jeg er med den til mig selv. Det må komme an på en prøve og så er der stadig kun ét at sige til Cascaden; den er en kæmpestor fornøjelse at arbejde med. Den glider glat og nemt på mine stålpinde og resultatet af anstrengelserne er et jævnt, smukt stykke strik. Man bliver glad i maven af det garn.

Sofaen kalder og med den lidt strik. Der er lang vej endnu.

Du vil sikkert også kunne lide