Jeg har været i centrum nogle timer. Her ligger mit kontor og lige skråt overfor ligger Stadsarkivet. I dagens anledning var det badet i sol og det gør det altså ikke grimmere.
Inde bag murene ligger en stor del af byens historie. Alle er velkomne derinde og der er en sand rigdom af oplysning i alle tænkelige formater. Personalet er imødekommende og elsker, når der kommer specialopgaver, så de virkelig får lejlighed til at anvende deres kompetencer. Det er dejligt at blive mødt af sådan nogle mennesker.
Omgivelserne er tillige med meget smukke. En lille grøn oase omkranser arkivet og der er bænke, så man kan sætte sig og nyde solen og udsigten til springvand og det gamle bindingsværk.
Lige bag arkivet ligger Vor Frue Kirke og nogle af de gamle, små huse, som er bevaret lige i det område. Det hele ligger meget tæt og gør biltrafik til en udfordring, men sådan er det i alle de byer, hvor de ældste dele af centrum er velbevarede. Der var engang, hvor man ikke behøvede tosporede, brede veje for at færdes.
Jeg kom hjem akkurat som himlen igen åbnede for sluserne…
Det var på samme tidspunkt DHL kom forbi, for at hente en stak pakker til udlandet. Jeg skal love for, at chaufføren blev våd. Jeg misunder ham ikke det job i dag, hvor vejret er helt utilregneligt. Nu skinner solen nemlig igen. Mildt, varmt og rart er der udenfor, så mon ikke jeg skulle trække ud og nyde. Jeg tror det.
6 kommentarer
Liselotte
8. juni 2009 at 22:26Helle HH, jeg forstår godt, at du misunder mig mine byger, for med nyetableret staudebed er det eneste man ønsker sig en stak solide byger :-)
Liselotte
8. juni 2009 at 22:25Helle, I har været heldige med vejret og det er da en gave, når man har huset fuld af ti-årige :-)
Helle
8. juni 2009 at 22:16Smukke gamle huse.
Vi har ikke fået en dråbe regn i dag. Godt det samme, vi har nemlig holdt “forsinket 10 års føs’da” i dag. Der var dejligt udevejr, til de “skingre” 10 årstøser ;-)
Helle HH
8. juni 2009 at 21:44Her i Roskilde kunne vi altså også godt bruge lidt regn. Det er flere dage siden, der er faldet noget. Har lige anlagt nyt staudebad og jeg går og vander som en gal. Bliver helt misundelig på alle dine byger, som du skriver om.
Liselotte
8. juni 2009 at 20:34MrsCakeaholic, der er i det hele taget meget smukt inde i centrum af Aalborg. Der er meget gamle bygninger, som er bevaret og giver det hele en stemning af det, der var engang :-)
MrsCakeaholic
8. juni 2009 at 20:14Fantastiske bygninger og bindingsværk er så smukt, synes jeg :-)