Man bliver da dvask…

Mindsandten om ikke Kenneth nåede, hvad han satte sig for. Nu er der igen orden i bunden af haven og alle mine haveredskaber er, for en kort bemærkning, hængt i sirlig orden i skuret.

Mens Kenneth klarede den opgave, nåede jeg at hente det sidste tøj ind fra tørresnoren, drikke endnu mere vand, sukke over varmen, udelukkende bevæge mig i skyggen og siden lokke med en pause oppe på plænen.

Oskar er også meget påvirket af varmen, men ikke mere, end han stadig synes, at solsorteungerne skal jages ud af haven. Han holder trolig vagt og det er ikke mange af solsortene, som slipper for en rasende hvirvelvind, inden de må slippe ormene og tage flugten.

Vi er ikke så tossede. Vi fandt en plads i skyggen, slog os ned og enedes om, at det burde være forbudt at foretage sig andet end sidde der resten af aftenen. Sidenhen kom Oline forbi og proklamerede, at hun var sulten. Så kom vi i tanke om, at det i grunden ikke var underligt. Nu er Kenneth taget ud for at hente mad, for ikke om vi orker.

Jeg skal lige forberede hverdagens komme, så er det den direkte vej ind i sofaen. Jeg rejser mig ikke, før jeg skal i seng. Jeg nægter!