Gårsdagen bare præg af lørdagens udskejselser. Dette kombineret med den varme, som pludselig strømmer os i møde, efterlod os allesammen temmelig ugidelige, så der blev slappet af. Grundigt og med behørig hensyntagen til de hoveder, som trængte eller havde brug for.
Nogle spillede på græsset. Der var kamp til stregen og bagefter skygge og koldt at drikke. Der var tæpper på græsset, sjove historier, grin, frokost i skyggen og hygge, så det baskede.
Oskar stak af og var forsvundet i flere timer. Da vi endelig opdagede det, fandt vi ham siddende ude foran hoveddøren, hvor fra han løb ind, som en hjemvendt soldat, der havde været bange for, at familien var flyttet, inden han endelige nåede sin destination. Ingen ved hvor eller hvor længe hunden har været borte, men jeg mistænker ham for at have forvildet sig ud af haven, for så at have siddet ude foran døren og ventet på, at en af os skulle den vej ud. Han er ikke altid lige klog… eller også er han.
Senere på aftenen var der invitation til aftensmad hos mor. Vi blev stopmætte og om muligt endnu mere ugidelige. Vi svedte, drak rigeligt med væsker, snakkede aftenen væk og tog hjem i noget, der grangiveligt lignede en sommernat. Fem mand og en hund i en BMW er ikke elegant. Jeg siger det bare, men det er sørme sjovt.
Denne morgen er om muligt endnu skønnere end gårsdagens. Jeg har siddet på terrassen og drukket min morgenkaffe, mens jeg stille har iagttaget fuglene, som har travlt for øjeblikket. I går fik Steen åbnet mine øjne for endnu et par stykker, så jeg sad længe med øjnene rettet mod de steder, hvor fuglene var i går. De er her stadig og min kaffe smager helt vidunderligt.
Resten af huset sover endnu. Der er helt og aldeles stille. Jeg vil bruge tiden til at starte endnu en vask, drikke lidt mere kaffe og overveje, om det er nu, jeg skal sortere i klædeskabet. Det plejer at gøre Annemette og Heidi svært tilfredse, hvis jeg kan planlægge det i forbindelse med et af deres besøg. De er her nogle timer endnu, inden de vender hjemad. De timer skal nydes.
Sikke en vidunderlig dag, der venter forude. Jeg er helt klar til den.
9 kommentarer
Hanne
1. juni 2009 at 13:32Hvad er det me de hunde?
Hera var alene i haven for åben låge i 2 timer efter al sandsynlighed uden ovehovedet at forlade matriklen. Enten er hun godt opdraget eller osse har hun det som Oskar: Man bli´r hvor der er mad og gode mennesker :-)
– og den lyserøde valmuer er for skøn!
Liselotte
1. juni 2009 at 12:20Githa, det er nok sådan, det var. God dag til dig også :-)
Githa
1. juni 2009 at 11:31Man skal huske, at set med Oskars øjne, så er det jo ikke am der er blevet væk, men hans jer ;-)
Så selvfølgelig har han siddet ved døren og ventet på i kom hjem igen :-)
En rigtig dejlig sommerdag til jer.
Liselotte
1. juni 2009 at 11:16Pernille, han havde sikkert brug for lidt ro – jeg forstår ham ;-)
Eivor, det er det bedste sted i hele verden :-)
Bodil, tak for de smukke ord :-)
Steen, jeg har hilst og du var ikke den eneste, som var en smule ramt af gårsdagens udskejelser – vi var noget sløve ;-)
Tina, den hund er så sjov… og der er drevet rovdrift på Annemette og Heidi :-)
Tina - omme i London
1. juni 2009 at 10:11LOL – den hund! Nyd dine timer med din soester. De er guld vaerd. :)
Steen Brølling
1. juni 2009 at 09:39Du må hilse dem allesammen! Min gårsdag var noget præget – efter hjemkomst en go’ lang middagsskrawer’ efterfulgt af ugidelig ungdomssløvsind resten af dagen. Men hyggeligt. Det var det!!
Bodil Brændstrup
1. juni 2009 at 09:37Hej!
Hvilken herlig blog – som at være der selv!
Tak for den!
Eivor
1. juni 2009 at 09:19jeg har nå vœrt på tur i din vidunderlige hage – helt fantastisk -her må dere virkelig finne fred og ro !
Pernille
1. juni 2009 at 09:11Stakkels hund, der bliver væk, og så læggger I slet ikke mærke til det!
Måske den havde brug for at komme lidt væk fra al den festivitas. Skønt at høre I hygger jer i hinandens selskab – så kan det næsten ikke bliver bedre :)