Steen er kørt vestpå. Kenneth og Annemette er oppe og se land. Jeg har kørt den første tur med opvaskemaskinen og der venter vist en mere at dømme ud fra køkkenbordets trængsel, men der er god tid og ingen hastværk.
Udenfor er der sommer og solen venter bare på, at vi snupper en bid af den. Ingen planer, godt selskab og god tid er min yndlingskombination for en søndag, så jeg er svært tilfreds efter indtagelse af nogle liter vand, lidt kaffe og et par Panodil. Jeg er sløv i optrækket, men det er vist i orden med resten af huset, så længe jeg ikke generer dem med for høje lyde og pludselige bevægelser. De kan være ganske rolige.
4 kommentarer
Marianne
1. juni 2009 at 12:50Vi kørte forkert – du bor jo laaaaaaaaaaaaangt ude på landet….
Liselotte
1. juni 2009 at 08:18Hanne, jeg fik fin assistance, så der blev masser af tid til at nyde :-)
Marianne, fandt I os ikke i går? Vi så ikke jer ;-)
Marianne
31. maj 2009 at 22:31Og jeg skuler Mathias yndlingsdrik Squash fra Tuborg… vi er på vej :-)
Hanne
31. maj 2009 at 15:18Argh, sådan så mit køkken også ud i morges, men ih, hvor kan man hygge sig med at lave rodet :O) Håber de andre giver et nap med, så du kan nyde solens stråler.