3

Så kom det endelig!

I går var jeg ærgerlig over, at jeg ikke havde fået garnet fra Holst Garn. Det kunne godt misforstås, for beklagelsen var ikke møntet på Helle, som hele vejen igennem har været mere end almindeligt serviceminded. Det var Post Danmark, som stod for skud, for de har ærlig talt ikke imponeret mig ret mange gange, men de slap gennem nåleøjet denne gang, da de for et øjeblik siden afleverede garnet ved hoveddøren.

Nu kan der strikkes igen og jeg er glad, men jeg synes, at Helle fortjener særlig ros for sin opfølgning på min ordre. Hun har endda tilbudt alternative løsninger, som kunne give mig muligheden for at få garn i hænderne inden pinsen for alvor gik i gang, så til hendes service er der bestemt ikke andet end ros og lovord. Jeg ville være ked af, hvis nogen misforstod, så nu skulle den hvalros vist være barberet og så skal jeg da i gang med rengøringen, så den levner plads til sol og strikketøj om et øjeblik.

Du vil sikkert også kunne lide