10

Jeg mangler garn, for pokker da!

Det sidste forstykke

Jeg er godt i gang med det sidste forstykke til den nye trøje. Det hele ser meget lovende ud og jeg kan slet ikke vente med at få strikket de sidste stykker, så trøjen kan samles og tages i brug. Jeg er næsten færdig med det sidste stykke glatstrik. De lange stykker har absolut har været tåkrummende kedelige at strikke, men de er en nødvendig del af modellen, så der var ingen vej udenom.

Modellen er en lang cardigan, som var i Hendes Verdens strikketillæg forleden. Den var egentlig strikket i en gul bomuld, men jeg strikker ikke noget langt strik i bomuld, som ville gøre det rigtigt kedeligt, tungt og faconløst, så jeg er i gang med en uld, som gør trøjen en tand varmere, men også væsentlig skønnere og med garanti langtidsholdbar. Både i sæson og facon.

Trøjen bliver ikke varmere, end jeg kan anvende den som et af sommerens stykker overtøj og det er jo netop det, som er planen, så nu kan det garn, jeg har bestilt, godt se af at komme. Postmand Per bank nu på…

Du vil sikkert også kunne lide