Det er så godt

Vi har været ude hele eftermiddagen. Jeg har læst. Slugt ord efter ord, mens jeg har nydt, at det igen er tiden for udendørslivet, når weekenden banker på. Ingen forpligtelser, men den rene og skære nydelse.

Til forskel for mange af de tidligere år, er der egentlig kun vedligehold tilbage i den have, som var en græsplæne og intet andet, da vi overtog huset her. Det er lykkedes os at få skabt en have, som rummer frugt, bær og blomster, små hyggelige hjørner, forskellige kroge med hvert deres udtryk og en terrasse, som lader os leve livet udenfor, når vejret ellers tillader det. Det er skønt og det er blevet akkurat, som jeg drømte om, da jeg så huset første gang.

Der er ikke meget arbejde med haven. Vi er ikke havearkitekter, så der er ingen plan, men nogle løse idéer, som med tiden er blevet til vellykkede projekter, men alle er taget i ed i forhold til vores status, som forældre til et barn/ungt menneske, som krævede os en stor del af døgnet, da det var aktuelt. Det har gjort, at langt de fleste af vores projekter er blevet til over tid og er næsten vedligeholdelsesfri, men absolut ikke uden skønhed eller brugsværdi. Vi har været praktiske. Det høster vi frugterne af nu.

Vi trives med, at der ikke længere er en stor køkkenhave, som skal passes. Den køkkenhave har haft sin tid. Jeg er mæt og gider egentlig ikke mere, for en stor del af min glæde ved den køkkenhave var netop, når jeg havde Alexander ved min side. Vi elskede begge at rode med jorden, dyrke egne grøntsager og iagttage, hvordan de groede uge for uge. Nu er Alexander ikke mere og jeg køber mine grøntsager. Det er fint med mig.

Mit staudebed er anlagt, så det kan ses fra alle ender og sider af haven. Der er kun det ene, men fordi det er anlagt omkring et hjørne, er det rigeligt til at fungere, som blomsterhav i en ellers temmelig stor have og så er det overskueligt at luge, fordi der netop kun er det ene at stå med fingrene i. Det er smart. En grundig lugning i starten af sæsonen og så lidt fintuning i løbet af sommeren og så er det sådan set på et niveau, som jeg nemt kan være tilfreds med.

Der er andre hjørner af haven, som er temmelig meget mere vilde eller naturlige om du vil. Et godt eksempel er det, som tidligere var køkkenhave. Nu ligger det brak og danner grobund for bær, frugt, jordkokker og græs i knæhøjde. Det er der mange, som er glade for. Oskar er vild med at trave gennem græsset. Han forsvinder omtrent mens han ofte er omgivet af en sand rigdom af insekter, som også elsker den del af haven.

Det er udmærket med sådan et hjørne. En brakmark. Til efteråret pakker vi den ind i sort plast, lader det ligge et år eller to og regner så med, at jorden er ved at være klar til de frugttræer, jeg drømmer om. Blommer, æbler, pærer og kirsebær. Den slags kan omtrent passe sig selv, så det er planen for det stykke jord.

Oppe for enden af terrassen er der endnu et stykke have. Det er ikke sådan et stykke, som er specielt anvendeligt og vi mangler ikke ligefrem plads, så det består lige nu af en plæne med kantbevoksning i form af syrener, dronningebuske, klatreroser og jasminer sammen med lidt birk og en blåregn, som er lidt langsom i optrækket.

Projekter mangler vi ikke, men vi synes nu alligevel, at der er et stykke af plænen deroppe, som ville egne sig fortrinligt til et blåbærkrat, så sådan bliver det. Der er et hjørne, som er svært at nå med havetraktoren, så det forvandler vi til noget surbund og lader blåbær få overtaget om alt går vel.

Det blev så ikke i dag, for jeg er vågnet for et øjeblik siden. Jeg havde indtaget solsengen tidligere med min gode bog. Mere husker jeg ikke…

Oline er her. Kenneth er her ikke. Huset er stille, men der hviler den der helt specielle stemning over hjemmet, som kendetegner velvære, god tid og udsigt til weekend. Jeg elsker, når jeg vågner og opdager, at livet er sådan.