Morgenture i haven er noget af det bedste ved denne årstid. Op når uret ringer, ud under bruseren og bagefter en kop kaffe, mens jeg forgæves prøver, at få mig til at ligne et menneske. Imens kører P4 i baggrunden og holder mig opdateret med de lokale nyheder og trafikmeldinger. Bagefter finder jeg dagens tekstiler og så er det endelig tid til morgenens friske indslag, en tur udenfor. Nogle gange med det i følgeskab med Oskar, men denne morgen gloede han bare fornærmet på mig, da jeg åbnede døren til Olines værelse, hvor han gemte sig under dynen. Jeg kan heldigvis godt selv og der er nye iagttagelser hver morgen.
Denne morgen kan jeg konstatere, at Dronningebusken er ved at springe ud. Det er tidligt. Normalt er det sådan, at mor har hele fornøjelsen af den, for vi rejser præcis, når den plejer at springe ud i uge 26, hvor vi plejer at starte sommerferien.
Jeg tænker efter en ekstra gang og er sikker. Den plejer først at springe ud for alvor, når vi rejser. Det er hel fire uger før tid. Det er underligt, men det giver mig håb om, at jeg når at nyde jasminen i år, for det samme gør sig gældende for den. Den springer ud og indhylder haven i vidunderlige dufte, når vi plejer at være på ferie. Det er den rene spild, siger mor, for hun har ingen lugtesans, men i år når jeg måske at nyde den. Vi får se.
Jeg går ned til stauderne. Kæmpevalmuerne er jo på vej og jeg har én, som længe har stået på spring. Måske er det i dag… men nej, den sparer stadig på krudtet, men er dog væsentlig mere åben, end den var i går. Det kan da umuligt tage mange flere dage, inden jeg har den mest fantastiske blomst til at pynte dernede. Der er kaskader af blomsterknopper, så der bliver virkelig smæk for skillingerne, når valmuerne endelig beslutter sig for at folde sig ud.
Lupinerne er også ved at være klar til at springe ud. De tager farve nu og vokser lidt hver eneste dag. Det hele har fart på, så nu mangler jeg bare, at vinden lægger sig og solen kommer frem for alvor. Det må meget gerne ske til weekenden, hvor jeg drømmer om grill, haveliv og spil på græsset, når Annemette og Heidi kommer hjem.
Forude venter en lang dag. Først arbejde og bagefter tolkemøde. Mødet afsluttes med fælles spisning, så det bliver sent, inden jeg igen kan vende hjemad, men indholdet af dagen er alt sammen noget, jeg glæder mig til at deltage i.
Min bil? Den skal til vurdering i dag. Jeg er meget spændt. Måske jeg snart er kørende igen. Det ville ikke gøre det mindste, men inden er jeg er helt klar til at indtage verden. Den ligger jo derude og venter.
4 kommentarer
Liselotte
28. maj 2009 at 20:22Anita, det har helt sikkert noget at gøre med placeringen. Min plejer først at være sprunget ud i slutningen af juni, så den er en måned før tid :-)
Pernille, jeg elsker den have :-)
Lotte, det er helt tosset, som det hele har travlt. Der er snart ikke mere at glæde sig til, for inden vi får set os om, er det hele afblomstret igen og det er da lidt trist :-(
Lotte
28. maj 2009 at 10:36Jeg har også kunnet konstatere, at rigtig mange ting har været tidligt udsprungne i år. Syrenerne fx. Og hybenroserne er også på forkant. April var selvfølgelig ekstremt varm, men det er alligevel underligt, når tingene er næsten en måned forrykket…
Verden er måske af lave?
Pernille
28. maj 2009 at 09:25Hvis jeg havde en have som din, ville jeg også gå på opdagelse. Det er fantastisk at følge med i alle dine billeder.
Det får mine tre små dahliaskud, der på altanen hver dag bliver fulgt på nært hold, til at syne en hel del mindre :)
Anita
28. maj 2009 at 08:55Jeg har ingenlunde forstand på Dronningebusken, men jeg opdager hvert år, at dem vi har stående lige nedenfor blokken, blomstrer enten i begyndelsen eller midten af maj måned – alt efter hvordan vejret arter sig.
I år startede den for et par uger siden, men det må vel betyde, at de er placeret et godt sted. Lunt med morgensolen :-)