14

Så flygter jeg…

Når jeg har været i gang en hel dag med at vende og vride hjernen i position til noget, som omtrent er en umulig opgave, er jeg udmattelsen nær, når jeg endelig vender hjem.

Jeg elsker at sidde i stolen og være i gang med at jonglere med tre sprog. Lytte til ét fremmedsprog, forstå det og bagefter omformulere det til noget dansk, for så siden og i én glidende proces, få det til at ende i hænderne, som godt og smukt tegnsprog er noget af en udfordring. Det hele sker simultant, så det kræver gode mængder energi, men jeg gør det kun et kvarter ad gangen, så skifter jeg med en kollega og efter 15 minutter, tager jeg så over igen. Pauserne er nødvendige. Det er simpelthen ikke muligt at levere kvalitet uden.

I dag foregik størstedelen af tolkningen fra svensk. Ind imellem var der lidt norsk, men primært var det svensk og jeg kan takke min barn- og ungdoms tv-kiggeri for, at svensk glider lige ind i hjernen, som varm kniv gennem smør. Jeg forstår svensk stort set lige så godt, som jeg forstår mit eget modersmål, så det er ikke selve sproget, som gør træt, men simpelthen det faktum, at man bruger ekstra energi på at forstå, hvad enten man er bevidst om det eller ej. En tolkeproces, som involverer to fremmedsprog og modersmålet gør mig altså ekstra mør, så da Oline omtrent overfaldt mig, så snart jeg var indenfor døren, var det lige ved at tage livet af mit ellers gode humør.

Jeg prøvede at forklare, at jeg lige skulle lande og trak udenfor i haven, men der gik kun et øjeblik, så stod hun der og ville gerne dele tanker og ideer. Hun syntes, at jeg havde fået pause. Som om…

Mit tilflugtssted

Jeg kunne være blevet sur, men jeg huskede pludselig, at jeg kun har hende til låns og hun en skønne dag ikke længere vælger mig at dele med, så jeg tog et fast tag i mig selv og brugte den sidste knivspids energi på at være nærværende. Nu er der ikke mere at give af, så jeg sniger mig ind i sofaen, sætter mig stille i hjørnet… og sover garanteret om tre minutter.

Nå ja, min kollega, som med garanti er lige så træt, som jeg er… hun skulle også hjem til børn, som vil dele. Forskellen på hende og mig er, at jeg har ÉN, som vil snakke. Kollegaen har SEKS. I dag vil jeg ikke bytte. Jeg si’r det bare.

Du vil sikkert også kunne lide