Jeg er svigefuld og ukoncentreret, mangler fokus og mojo, så der er gang i mere end ét strikkeprojekt herhjemme. Nu endda endnu et…
Jamen det er jo helt tåbeligt, men jeg tænkte, at det kunne passe frygteligt godt til søndag formiddag og garnet, farven og modellen er i dén grad mig, så jeg kan mærke, at den trækker mere end noget af det andet, jeg har gang i. Café Hack, strikketøj og så en eftermiddagsaftale med mor. Jeg er svært tilfreds med livet… og så er udsigten til 52 centimeter glatstrik ikke noget, der kan skræmme mig. Nej!
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
3 kommentarer
Liselotte
24. maj 2009 at 11:32Githa, det er jeg ikke! Jeg er sådan en, som altid har gang i mere end én ting, men lige nu er det da helt “tosset” ;-)
Helma, det er godt at have lidt at genoptage. Skal vi ikke bare være enige om det ;-)
Helma
24. maj 2009 at 11:10Jeg har et skab til ufærdigt hårndarbejde. Lige nu 5 strikke/hækleprojekter, 2 quiltetæpper og så lidt mere …. Måske bliver det færdigt, måske ikke, men JEG ER STOLT AF MINE UFO´er ;-)
Githa
24. maj 2009 at 10:20Hi hi…Du er heldigvis ikke en skid bedre end mig hvad angår opstart af nye ideer på pindene Liselotte ;-)
De kommer som en tyv om natte og MÅ bare prøves af så :-)