Forrige år var Ella og jeg en tur oppe i Bangsbo, da de havde Blomsterfestival. Jeg lod mig friste af to små, forkølede aflæggere af kæmpestore, lyserøde staudevalmuer. Hjem måtte de og i bedet med det samme.
Sidste år blomstrede de smukt. I år er de gået helt grassat og er vokset, så de når mig til livet. De er fulde af knopper og lige om et øjeblik springer den første. Jeg kan næsten ikke vente.
4 kommentarer
Mette
23. maj 2009 at 19:01For et nydelig bilde Liselotte :) ha en skjønn lørdag :)
yt
23. maj 2009 at 12:39Kan næsten fornemme de springer ud ;)
Inghild
23. maj 2009 at 12:14Åh, så vakre! Det er like imponerende hver gang, at den store blomsten har fått plass inni den forholdsvis lille knoppen!
diana rose
23. maj 2009 at 12:10Kære Liselotte.
Var lige inde og vende dine gamle billeder om disse skønne valmuer. jeg Æ L S K E R dem – (jo – jeg ved godt det staves med e, men jeg ÆLSKER dem altså.) De er skønne, og dem må man da kunne have, selv om ens have kun er en lille altan, og øv, det tager så meget farve fra printeren at skrire dem ud, ellers fyldte dine billeder af dem hele stuen, for de er lige min farve.
Havde god tur til København, og renen nåede os kun når vi var i tørvejr – da vi kørte i Metroen – ( jo, noget af den ligger også i det fri) -og på vej hjem i toget.
Gode lørdagsknus fra Diana