Efter hjemmelavede fiskefrikadeller med nye kartofler og lækre grøntsager, trængte jeg til en havetur. Der er tørvejr nu og ualmindelig dejligt derude. I bunden af haven er der syrener overalt og da jeg nærmede mig, var duften overvældende.
Der er små øer af mørkelilla syrener og så er der tonsvis af den gængse lilla, som dufter så fantastisk. I år bærer et par af buskene helt tætte, store klaser af blomster, som gør turen i haven efter et regnskyl til en helt fantastisk oplevelse.
Mine Allium står på spring og de matcher de lilla syrener helt fantastisk. Syrenerne er her kun kort tid, så det er med at nyde dem. Derfor har jeg også taget saksen med ned i bunden af haven, men inden jeg klipper, lader jeg blikket dvæle ved de smukke blomster.
Syrenerne er forbundet med sødmefyldte og dejlige minder for mig, så jeg elsker tiden lige nu, hvor de er allevegne. Jeg bor i et gammelt villakvarter, så der dufter af blomsterne allevegne, hvor man går.
Jeg slutter af med at fylde en af mine kurve med blomsterne, som bæres indenfor, for at gøre foråret komplet.
Man kan ikke have for mange syrener. Aldrig nogensinde.
14 kommentarer
hans andresen
27. april 2010 at 10:11gul algevækst på de opstammede blå syrener, ligeledes på den “ægte” hvide syren. Er det et sygdomstegn?
Liselotte
20. maj 2009 at 08:22Tak skal du have, Alice – og du er velkommen :-)
Alice
20. maj 2009 at 08:06Du er en fantastisk fotograf. Jeg nyder at komme her og se dine billeder:)
Liselotte
20. maj 2009 at 07:05Frida, det er en dejlig have, som efterhånden er ved at være groet helt til i smukke og dejlige planter :-)
Fanny, et hus i Stenbjerg får mig til at synes, at du er meget, meget heldig. Skidt med komforten, for det er jo ikke den, man kommer til Stenbjerg for, vel? :-)
Fr. Møller, det læhegn – hvis det stadig står – må være ualmindelig smukt lige nu. Jeg ser ind imellem læhegn af syrener og de er et imponerende skue :-)
Kirstenk
20. maj 2009 at 07:03Fuldstændig enig, man kan aldrig få syrener nok, vi måtte for år tilbage fælde en syrenhæk, men huskede heldigvis at plante et par nye…duften er intet mindre end fantastisk
Fr. Møller
20. maj 2009 at 01:06Det kan man nemlig ikke… For godt tyve år siden kom en af mine venner forbi med bagegerummet fyldt op med aflæggere af den klassiske, lyslilla. Jeg satte dem møjsommeligt langs hele skellet ind mod naboen. Da jeg flyttede fra huset, var de endnu ikke rigtig noget at skrive hjem om. Men jeg tænker sommetider på, at hvis mit syrenhegn har fået lov at overleve, må det være flot nu. Det er og bliver min yndlingsblomst.
Fanny
19. maj 2009 at 23:03ah fiskedeller, i det hele taget fisk, i næste uge skal vi til Stenbjerg hvor jeg har et gammelt fisker hus ,som jeg har overtaget fra mine gamle forældre, som ikke orker det mere, de har haft det siden 1962 og da var der kun koldt vand og das, men i årenes løb er der pyntet en del på det. og jeg fortsætter så meget som pengene tillader. Min kæreste og jeg nyder at være der, men når man bor på Sjælland, er det ikke så tit vi er der, men vi tænker på at få sat en brændeovn op så vi kan være der lidt uden for sesonen, for der er bare så dejligt, jeg tror vi skal have fiskefrikadeller i morgen her i Næstved. jeg nyder dit strik og blomster, jeg strikker pulsvarmere til venner og bekendte som betaler lidt for dem, da jeg skal på strikkesymposium i Japan i næste måned. strikkehilsner.
Fríða
19. maj 2009 at 22:34suk, hvor er din have bare skön, med mange blomster som vi ikke har heroppe, de fleste af dem har jeg ikke engang set för. dog kender jeg syrener, dem har jeg set i udlandet og husker godt duften, den er vidunderlig.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
19. maj 2009 at 22:16Frau Putz, vi har også jasminer overalt. En kedelig og undselig busk det meste af året, men de par uger en blomstring varer, er de ualmindeligt skønne :-)
Frau Putz
19. maj 2009 at 22:12Jeg er også stor fan af de flygtige blomster… men må indtil videre nyde dem i andres haver, for vi har ikke syrener i egen have – endnu!
Det næste jeg glæder mig til er jasminen… Der er en totalt tilvokset have i nærheden, hvor de mest fantastisk duftende jasminer hænger ud over hækken…
Jeg frygter at den ryger for saven, når der engang kommer nye beboere i huset… Resten af året ligner den nemlig ikke noget, som “man bør beholde”… :o)
Liselotte
19. maj 2009 at 21:59Chatrine, det er bare så smukt :-)
Sol, jeg er også utrolig heldig at have så store træer og buske, men det er bare et spørgsmål om tid, så har du også :-)
Karin, jeg elsker de syrener. Du må have sat en syren snarest :-)
Karin
19. maj 2009 at 21:57Enig! Vores syrentræ, med de fine mørkelilla blomster, væltede i en storm for nogle år siden, og jeg savner både udsigten og duften i haven. Jeg skal helt sikkert have mig en syren igen. Det er tilmed min mors ynglingsblomst; så trækker den jo endnu mere.
Sol
19. maj 2009 at 21:27Det er sant, man får aldri nok Syriner….Jeg skulle gjerne hatt fler, jeg har bare to….Og den ene er så liten at den kan ikke høstes enda. Jeg elsker den herlige duften, og de vakre fargene…..
chatrine
19. maj 2009 at 21:01Så vakkert!!!