Så gik den dag sørme da…

Eftermiddagen og aftenen har foreløbig budt på sol, regn, torden og lyn. Det skifter, som vinden blæser og jeg nyder bare det hele i fulde drag. Dramatikken elsker jeg. I eftermiddag opdagede jeg, at det var nødvendigt at sætte mig med en af Kenneths kammerater og hygge lidt ved spisebordet, for han var slet ikke lige så begejstret, som jeg var. Mildest talt.

Kenneth var her ikke, så han gik alene inde i lejligheden, men kom herind, så snart det begyndte at tordne. Han kredsede lidt om mig oppe ved spisebordet, så jeg lugtede hurtigt lunten og så fik vi en kop tordenkaffe og en god snak om at være bange. Det er jeg jo også. Elevatorer og højder er for eksemplets skyld ikke min kop te.

Nå ja, Kenneth solgte lige vores biler tidligere i dag. Sådan. Begge to. Nu er jeg billøs nogle dage, indtil Alfa Romeoen er toptunet og indregistreret. Som om det er sjovt… men til gengæld kan jeg fremover tilbyde BÅDE Kenneth, Oline og Oskar at følges og det endda inklusive væsentlig mere komfort, end Kenneth kunne tilbyde på den smalle bænk Oline og jeg altid måtte dele i Caravellen.

Glemte jeg at nævne, at Alfaen er hidsig ad helvede til? Det kan jeg forøvrigt ikke være særlig ked af, så lad endelig skidtet blive færdigt i en fart, så jeg igen er kørende og indtil da… ja, der må findes andre løsninger. Godt jeg kun skal arbejde i morgen og så holder fri resten af ugen.

Her sidst på eftermiddag blev den Plissé altså tænderskærende tungsindighedsfremkaldende, så jeg var nødt til at starte en Coral. Den bliver sommerlig i bomuld og med solskinsstriber. Jeg tror, at den bliver fjong og når jeg alligevel ikke kan køre nogen steder, kan jeg vel strikke. Om lidt gør jeg det inde i sofaen. I skulle bare se mig løbe.