16

Oline hærger køkkenet

Oline besluttede for ikke lang tid siden, at hun vil glæde både egne, men ikke mindst faderens smagsløg med en omgang baconmuffins. Jeg forstår hende, for de smager omtrent, så englevinger smider fjer af bar glæde, men jeg var ikke klar over, at hun allerede havde bestemt, at jeg skulle være skaffer.

Sådan blev det og fordi jeg er DEN SØDESTE MOR I HELE VERDEN, har jeg nu været i TRE butikker, for at få en liter økologisk kærnemælk. Ikke at jeg fik det, men i den sidste forretning stod ÈN liter forkølet kærne tilbage, efterladt i et stille hjørne af køledisken. Den snuppede jeg og fordi jeg er VERDENS SØDESTE MOR, undlader jeg at drikke den og tro mig, det er noget af et offer. Jeg elsker kærnemælk.

Baconmuffins med cheddar

Køkkenet ligner en slagmark. Jeg er ligeglad, for det er weekend og solen skinner :-)

Du vil sikkert også kunne lide