Bummer

Liselotte

Annepålandet, målet er slet ikke at gå ned i vægt. Målet er et sundere liv, så jeg er godt på vej. Hvis vægten også flytter sig, er det en velkommen sidegevinst, så lad os nu se :-)

Liselotte

Aldrig i livet, Lotte – jeg kan ikke fordrage de ovennævnte. Der er kun én ting, der dur og det er Coca Cola Oldschool – og ellers er det faktisk ligemeget. Jeg kan ikke lide smagen af light cola uanset mærke, så nej… så hellere undvære :-)

Nadia, jeg håber dælme aldrig nogensinde at komme til at ligne Victoria Beckham – det var dog en skræmmende tanke… og faren er vist heller ikke overhængende med min forkærlighed for god mad og mørk chokolade ;-)

Liselotte

Den absolut eneste grund til at jeg stoppede med colaen var, at jeg tilsyneladende var godt i gang med at give mig selv en diabetes. Jeg ELSKER cola, men der er ingen grund til at være dummere, end man behøver ;-)

Abstinenserne… ja, de forskrækkede mig i dén grad, for jeg troede slet ikke, at det var muligt at få det så dårligt, alene fordi man stoppede med at drikke cola, men jeg skal love for, at jeg er blevet temmelig meget klogere.

Jeg er før stoppet med at drikke cola. Så følger en to/tre dage med hovedpine og så er den potte ude, men ikke denne gang. Denne gang oplevede jeg hjertebanken, hovedpine og en uro i kroppen, som til sidst endte i noget, der lignede et regulært angstanfald. Jeg blev frygteligt bange – nej, angst – uden nogen påviselig grund til det. Jeg mistede grebet om verden og i nogle dage var jeg tæt på, hvad jeg vil kalde deprimeret, men jeg ved formentlig ikke, hvad jeg snakker om, for jeg er lysere end lys indeni, men jeg græd, var utrøstelig og kunne ikke sætte ord på, var bange og havde det i den grad dårligt. Faktisk frygteligt dårligt. Jeg forstod overhovedet ikke, hvad der skete med mig, indtil Kenneth pludselig en morgen sagde til mig, at jeg skulle huske, at jeg var stoppet med colaen.

I første omgang blev jeg frygteligt vred over, at han kunne tro, at dette her havde noget som helst at gøre med det, men efterfølgende havde jeg en snak med min læge, som kunne bekræfte, at det jeg havde oplevet var regulære fysiske og psykiske abstinenser fremkaldt af colastoppet. Nu er jeg helt overbevist. Jeg skal ikke drikke cola i de mængder mere. Aldrig nogensinde. Tænk engang…

Og jo, nu er jeg mig selv igen og har det ganske glimrende, men de tre-fire dage, hvor jeg havde det allermest dårligt, da troede jeg altså, at det hele rablede for mig. Tænk at sukkervand kan gøre det ved et menneske…

Liselotte

Annemette, i dén grad ;-)

Kirsten, ikke én eneste gang – for jeg er sej ad helvede til ;-)

Cirkusprinsesse, det er bare slut med det skidt, for jeg nåede at have så mange abstinenser, at det skræmte mig HELT vildt :-)

Irene, de to liter er bare med til at minde mig om, hvorfor jeg ikke drikker det længere. Det virker jo :-)

En badevægt? Hvad fanden er det for en tingest? Ikke tale om, at der skal den slags moderne torturinstrumenter indenfor her! ;-)

Mette, det er også løgn, at jeg ikke kan mærke det, for det kan jeg på bukselinningen og et par lynlåse eller tre, som ikke længere skal bære advarselstrekant, men come on… mere, tak :-)

Anita, jeg troede sådan set også, at jeg skulle have min begravelse betalt af Coca Cola for lang og tro tjeneste, men det ser ud til at ende anderledes ;-)