29

Bummer

Nå men altså… jeg syn’s bare lige, at jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke har rørt cola i ATTEN dage nu. Om ikke ret lang tid påregner jeg at kunne investere i et par aktieposter eller ti for de penge, der allerede er sparet, men jeg vil fandeme godt lige vide hvem det er, der sørger for at vægten ikke påvirkes overhovedet. Der er meget her i verden, som kan forekomme uretfærdigt, men det her… det er altså MAX nedtur :-(

Nej. Jeg begynder ikke at drikke cola igen. Ja. Der står to liter i køleskabet og der har de stået i 1½ uge. Nej. De frister overhovedet ikke. Ja. Jeg mener det. Det er uretfærdigt at stoppe med det bedste i verden, uden at kunne se resultaterne af det – altså ud over det blodsukker, som er fint, fjong og flot. Nej. Det er ikke nok, for jeg vil have det HELE! Jo. Der er dem, som spørger, om jeg ikke har tabt mig. Nej. Jeg kan ikke se det. Overhovedet!

Pisosse.

Du vil sikkert også kunne lide