Oline er stadig vild med sine skildpadder. Jeg forstår hende godt, for de er det meste af tiden små, aktive dyr, som konstant svømmer rundt og ser vældig søde og sjove ud, mens de jagter føde inde mellem lange planter og kunstfærdige placerede sten.
Ind imellem får de så lyst til at nyde livet på de varme sten. De kravler langsomt og absolut ikke elegant op på stenene, som er placeret sådan, at der er terrasser. Den øverste sten er tilsyneladende den mest attraktive. Det er der, de er tættest på varmen fra UV-røret, som er monteret i toppen af akvariet.
For et øjeblik siden skulle det vise sig, at Albert slet ikke er så dum, som vi troede. Han har taget en opfindsom metode i brug, da han ville lidt tættere på varmen. Jeg synes, at han er ret smart.
11 kommentarer
Liselotte
15. maj 2009 at 10:31Mokken, det ligger jo til navnet ;-)
Tina, vi er ikke sikre på noget som helst, men jeg tvivler på, at de gør andet end at slappe af. De er skidedovne ;-)
Tina - omme i London
15. maj 2009 at 09:56Ahemmm… Liselotte – hvor sikre er i paa koennene paa de skildpadder og hvor mange vil i gerne have? ;)
Mokken
15. maj 2009 at 09:45Hæ!! Albert’er er nemlig rigtig kloge, er de :-) Det ligger til navnet, jo :o)
God weekend…
Liselotte
15. maj 2009 at 07:56Vita, det er en SKØN sang, som Dorte må komme forbi og synge engang, så vi kan lære den :-)
Vita
15. maj 2009 at 07:30*fnis*
Dorte plejer at synge:
En skildpadde rejste fra Herning til Rold
for et møde en skjoldmø med uplettet skjold.
Hun stod på perronen med padehat på
og to træsko, der vistnok var blå.
I skoven hvor Rømerne hærged’ engang
de elsked’ hinanden så skjoldene sprang.
De fødte en skjoldunge som talte polsk
de kaldte ham Tordenskjold og det var symbolsk!
Annette
14. maj 2009 at 22:24Er du sikker på, at det ikke er Oline, der har placeret ham der?
Jeg mener at kunne huske noget med et par keramikfrøer ;o)
Anita
14. maj 2009 at 21:53Det er da Kinky Albert ;-)
Randi
14. maj 2009 at 21:53Nårh ja, og så husker jeg hvordan Petra hvæsede og snappede efter små børnefingre :-D
Hæhæ – det er hobbydyr, ikke kæledyr ;-)
Jeg vil hellere have en rotte ;-)
Randi
14. maj 2009 at 21:49Han er ikke helt dum, ham Albert.
Jeg havde også rødøret terapin som barn. Den hed Petra og min brors to pilskadder hed Plump og Pladask :-D
Jeg blev tilsidst træt af at holde akvariet rent (husker tydeligt slimet på pumpen) og at fodre den med regnorme og bænkebiddere. Det endte med at alle tre padder (som altså ikke er padder, men krybdyr) kom ud og bo hos en skildpaddefreak. Måske lever de godt den dag i dag?
Hvem ved – men rigtig god fornøjelse i hvert fald med jeres skjoldmø og venner – de er meget underholdende sådan nogle!
Liselotte
14. maj 2009 at 21:44Vel er han da så, Donald – og Oline er småforelsket i de tre kræ :-)
Donald
14. maj 2009 at 21:33Dobbeltskilpadde? Hmmm, – ham Albert, han er da OVER-smart :-)