Frokosten skulle indtages udenfor, havde jeg besluttet, men jeg fortrød, for der er ingen generende varme. Smukt er der, men altså ikke temperaturer, som indbyder til lange frokoster ved havebordet. Jeg trak ind ved spisebordet igen.
Haven er overvældende frodig allerede. Der er nok at kigge på og græsset er slået mange gange allerede. Krydderurterne vokser, Katosten er godt på vej og Akelejer blander sig allevegne.
Jeg er ikke sådan et sirligt havemenneske. Jeg kan være lang tid om det kedelige. Tag bare et kig ned for enden af stien og se, at der står tre bøtter med haveaffald. De har allerede optrådt på billeder her på siden i mere end én uge og de står der såmænd nok nogle uger endnu. De skal tømmes ovre på komposten, men jeg gider ikke…
Jeg gider til gengæld at nyde syrenerne. Der er flere steder i haven, hvor duften er overvældende og synet pragtfuldt. En hængekøje lige midt i dufteksplosionen ville være fantastisk, men jeg gider heller ikke lede efter hængekøjerne…
Jeg gider til gengæld til stadighed at beundre valmuerne. Der er fortsat kun den ene i blomst, men det gør den altså ikke grimmere…
Jeg elsker, at kronbladene er næsten gennemsigtige, når solen skinner i dem. Jeg elsker, at frugtknuden ligner en sukkerstrøet vingummi og støvknapperne små kommenskorn. Jeg kan bruge lang tid på at beundre valmuer, som duver i vinden. Kronbladene flagrer, som små kjoler.
Om lidt er den enlige valmue ikke længere alene. Der er flere knopper, som er bristefærdige og allerede i morgen har den sikkert fået selskab af flere.
Efter valmuehavet går turen ned omkring staudebedet, som endnu er lidt farveløst. Det hjælper nu alligevel, for der er småting, som allerede nu står i blomst. Bjergknopurt er én af dem…
Det er en fantastisk staude, som gør sig utrolig godt i det tidlige forår, men hen på sommeren ligner en ulykke. Jeg bibeholder den, fordi den glæder mig hvert eneste år med sin tidlige blomstring.
Forøvrigt elsker jeg blå og den har nogle af de smukkeste nuancer af blå og lilla, som jeg kender.
Staudebedet og resten af haven er faktisk overraskende frodigt allerede. Alting er tidligt ude og jeg håber bare, at det orker holde ved, så sommeren også bliver farverig, blomstrende og lang, sådan som jeg allerhelst vil det.
Siger de kloge ikke, at solen vender tilbage i morgen? Jeg håber det.
9 kommentarer
Berit fra Irishaven
26. maj 2011 at 12:04hej – jeg tillod mig lige at låne dit fine billed af Knopurten til min blog “irishaven” da vores Blogger system havde snuppet mit billed fra haven. Jeg har selvfølgelig linket til din blog og håber at du får nogen ekstra besøg til gengæld. Jeg sætter mit eget billed tilbage i aften når jeg er hjemme igen ved mit billedarkiv.
Jeg klipper i øvrigt altid mine knopurter ned efter blomstring og får en ekstra blomstring på sensommeren i skyggebedet.
Blomsterhilsner fra Berit
Mette
15. maj 2009 at 08:51Hvis du har hjerte til det, og hvis nipperiet ikke forløber som forventet, kan du klippe hele planten ned i ca. 10 cm højde. Så sætter den nye friske blade, som ikke er helt så tilbøjelige til at få meldug, og med lidt held blomstrer den igen i slutningen af august starten af september ;O)
Liselotte
14. maj 2009 at 20:52Irene, jeg skal nippe, skal jeg ;-)
Mette, en have på fjerde ville da være forfriskende :-)
Mette
14. maj 2009 at 19:53Iiiih – jeg ønsker mig en have til min fødselsdag. Den er bare svær at få op på 4. sal. Godt jeg kan nyde billederne af din have!
Irene
14. maj 2009 at 16:38nippe skrev jeg, ikke klippe! Bare lige det døde blomsterhoved før frøstanden sætter i … ;-)
Liselotte
14. maj 2009 at 16:24Irene, jeg synes også, at den ligner en kornblomst, så det er i orden med mig, at du kalder den det :-)
Jeg vil prøve (igen) at klippe afblomstrede vækster fra, for at se om det gør tricket i år. Det er forsøgt tidligere, men jeg har ikke rigtigt haft held med det. Måske i år :-)
Irene
14. maj 2009 at 16:17YO! Den der bjergknopurt, som jeg så uelegant har kaldt for en kornblomst omme på min blog, den bliver ved med at blomstre og blomstre og blomstre hvis du husker at nippe de afblomstrede knopper af, sir’ de’ bar’, ing!
Liselotte
14. maj 2009 at 16:10Det er den altså, Sissel – sprød og grøn og dejlig :-)
Sissel
14. maj 2009 at 15:53AH! Hagen er overveldende vakker! :)