9

Akelejerne er her endelig

Morgenens havevandring afslørede, at Akelejerne er på bedding. Der er allerede flere, som har foldet sig ud i al deres pragt og vælde. Små, underlige blomster, som er lige så forskellige, som dag og nat.

Akeleje

Der er ingen logik i Akelejer. De gør, som det passer dem. Kommer hvor de vil, ser ud som de selv vælger og er forøvrigt små kunstværker for Vor Herre og os, hvis man nærstuderer dem.

Akeleje

Jeg har mange forskellige. Nogle er allerede sprunget ud, andre venter lidt endnu. Nogle er små tætte bomber, mens andre er susende skørter. Nogle er rosa og andre er lilla og enkelte er næsten hvide.

Akeleje

Jeg er vild med Akelejerne og lader dem sprede sig, som de lyster. De fylder ingenting, men pynter helt gevaldigt i en have, som endnu ikke byder på den helt store blomsterpragt. I eftermiddag vil jeg måske hente nogle indenfor, men først venter en arbejdsdag, som ser ud til at blive en af dem med rigelig solskin. Tirsdag kom an.

Du vil sikkert også kunne lide