Oline og jeg havde en aftale i dag om at hygge lidt ekstra, så der var frit valg på alle hylder. Nej, selvfølgelig var der ikke det, men hun bestemte hvor, da vi skulle handle. Hun ville i Metro. Underlige barn… men det var vist nærmest, som at komme i Himlen, for hun brugte godt nok lang tid derude med at afsøge hylderne for gode sager.
Hun fandt sin jordbærte og en citronte, som hun gerne ville have med hjem. Bagefter kom vi forbi slikhylderne og det er klart, at de appellerede til hendes søde tand, så der skulle kigges grundigt i hver en krog.
Hold da op, som udvalget er stort og ikke mindst i pakninger, som rækker til det meste af en skole. Hun var svært imponeret, men yderst behersket, da det kom til indkøbene. Sådan skal det være.
Hun tog beslutningen om, at vi skal have en tortilla til aften. Der blev købt løg, æg og bacon, så vi er klar til at gå i gang om lidt, men inden vi kørte hjemad, havde hun spottet, at der var dyr at kigge på lige henne om hjørnet. Så måtte vi derhen…
Krybdyrene var fantastiske og vi er begge fascineret. Jeg kan nu godt nøjes med at se på dem gennem en rude, men Oline var frisk og ville gerne røre. Ikke til mig, tak.
Der var de smukkeste dyr. Jeg husker selvfølgelig ikke navnene på dem, men de var så fine og vi kiggede længe på dem.
Se lige ham den skønne fyr her. Han er da ikke til at stå for, men vi blev nu enige om, at krybdyr nok ikke var på indkøbslisten, så vi fortsatte ind til fugle, kaniner, hamstere, marsvin og rotter. Oline vil så gerne have en rotte, men der går hendes fars grænse simpelthen, så det kunne hun godt glemme.
Så forlod vi rotterne og så gik det HELT galt…
Egentlig skulle vi bare kigge. Pludselig havde vi kigget for 1200 kroner! Om jeg fatter, hvad der skete, men Oline kan et trick, så hun ringede fluks hjem til sin far og fortalte, at hun havde forelsket sig hjælpeløst i sumpskildpadderne. Efter et øjeblik lagde hun røret og fyldte i stedet vognen med alskens udstyr. Med faderens velsignelse. Selvfølgelig.
Nu er vi blevet forældre til Albert, Paudrig og deres bedste ven X, som endnu ikke er navngivet. Det er vist en pige. Påstår Oline. Som om…
Lad os håbe, at mormor ikke har noget imod BÅDE at passe Oskar OG tre sumpskildpadder, for ellers har Oline alvorlige problemer.
24 kommentarer
Liselotte
14. maj 2009 at 13:28Mette, hun er vild med de skildpadder – og de er nu også søde :-)
Mette
14. maj 2009 at 12:34Neeejh! Det var en fantastisk historie.
Godt gået Oline. Jeg har været på Maui og surfe, og vandet var fyldt med havskildpadder. Jeg blev så forelsket. Det er et roligt og venligt dyr, og meget sjovt at iagttage!
Hvis ikke I har set filmen “Find Nemo” vil jeg gerne anbefale den. Der er de sjoveste padder ;-)
Liselotte
11. maj 2009 at 22:25Jo jo… nu venter andre krybdyr vel forude, når rotterne er udelukket ;-)
Anne, jeg kan garantere, at du skal få lov til at fodre :-)
JJH
11. maj 2009 at 22:02Jeg var ude med min datter i dag. Vi kom til at købe tre rotter, bur og alt det, der ellers hører til. (Hun er 31 år og har haft rotter før)
Rotterne skal selvfølgelig bo hos hendes egen lille familie. Hun har savnet at have rotter, og jeg vil ærligt indrømme, at da hun fik den første rotte for rigtig mange år siden havde jeg det ikke så godt med det, men nu synes jeg, at de små kælerotter er rigtig søde. (Jeg bryder mig absolut ikke om kloakrotter!)
Tillykke med jeres søde små skildpadder.
Mokken
11. maj 2009 at 21:55Sådan, Liselotte – nu har vi begge to knejter ved navn Albert i huset :o)
Marianne
11. maj 2009 at 21:32Sådan nogle har datteren derhjemme – gækkoer (den ene er forresten gravid for tiden, men det skal vi måske ikke skrive om :-)) og så har hun også en slang, men den er kun en meter, skal vist blive 2 meter….. Hvor har de piger det fra?
Rosa
11. maj 2009 at 21:31Ha ha…Fantastisk…dere er jammen ikke som alle andre… : ) Og jeg forstår jo godt at din datter falt for akkurat skilpadder…de er jo flotte!!
Anne Dyrholm Stange
11. maj 2009 at 20:57Sikke en udflugt :-)
Glæder mig til at klappe padderne næste gang jeg kommer på visit, måske kan jeg også få lov at fodre med en lille orm eller sådan…
Anne, Mandagspigen.
11. maj 2009 at 20:57Og hvis I ingen dyrepassere har…så udvider vi bare Eddies Zoo …sig bare til :-D
Liselotte
11. maj 2009 at 20:38Tak Ella :-)
Malle, hun er SÅ sjov nogen gange, den unge :-)
malle
11. maj 2009 at 20:33hun er altså bare så skjøn hende Oline. …..tænk en tur i Metro er sagen!
tillykke med jeres tre nye sumpskildpadder!
Ella
11. maj 2009 at 20:08Hun er endda meget heldig på den front – men morfronten er nu heller ikke så ringe endda :-)
Liselotte
11. maj 2009 at 19:26Lige nu er Oline i gang med at sætte dem ud i deres nye omgivelser, som mildest talt stadig er lidt mudrede, men med tid kommer også klarhed, så vi venter spændt :-)
Min søster har haft både sumpskildpadde og landskildpadde. Den sidste hed Henry og stak af for et godt ord, men vi er vilde med skildpadder, så jeg er sikker på, at hun bliver glad for at høre, at Oline har adopteret tre ;-)
Oline og hendes far… de er bare gode sammen og så er han altså en fantastisk opmærksom, rummelig og kærlig far, så hun er ikke skidt stillet på den front :-)
Pernille
11. maj 2009 at 19:26Tillykke med padderne ::)
Lotte
11. maj 2009 at 19:24:-D Sikke hun kan, hende Oline!!!
Din historie får mig til at tænke på Benno, en sumpskildpadde, som min bror som stor lømmel ‘kom til’ at tage med hjem fra USA (i et syltetøjsglas med vand i inderlommen – den var nok ikke gået i dag). Benno var dengang på størrelse med en femkrone, men nåede at blive en fuldvoksen 5-6-årig han, før en fiskehejre en dag snuppede ham fra havedammen (hvor han boede i sommerhalvåret). Ak ja, der kan ske dramatiske ting, når man har sådan en skildpadde.
Inghild
11. maj 2009 at 19:09Gratulerer !(?)
Spent på å se bilder av de nye familemedlemmer! :-)
Maria Jensen
11. maj 2009 at 19:02Mormor er jo sej!
Hun vil da selvfølgelig osse passe sumpskildpadder! :-D
go aften til jer i Ålborg
Louise
11. maj 2009 at 18:31Den skal hedde Ellen May (købt den 11.maj…)
eller noget…
Ella
11. maj 2009 at 18:21Tillykke med familieforøgelsen – herligt at få sine ønsker opfyldt. Skulle mormor vægre sig, træder jeg gerne til. Men mon hun gør, hun er sædvanligvis en sej kone :-)
Fie
11. maj 2009 at 18:19Det lyder til, at Oline har samme forhold til sin far, som jeg har til min. Det hjælper nok heller ikke, at jeg har brugt rigtigt mange timer af min barndom i Vissenbjerg Terrarium med ham som tro følgesvend.
Dyr blev det nu aldrig til, men det var nu mere fordi jeg ikke spurgte.
Susan
11. maj 2009 at 18:17De foerste dyr er skaegagamer/bearded dragons, praecis som vores Leo :-) Hvis hun vil roere, skal hun vaere velkommen, Leo er yderst kaelen … for en beardie.
De naeste er Leopard gecko’s – er jeg naesten helt sikker paa.
Rotter er heller ikke velkomne her, jeg forstaar godt Kenneth, men en beardie er soed og sjov og nem at passe ;-)
Estermarie
11. maj 2009 at 18:14Jeg ville nu hellere have skægagamaerne end skildpadderne.
Gekkoerne er osse søde, men dem har jeg jo fritløbende i Spanien.
Hun må kunne noget med den lillefinger, hende Oline :0)
Hvad mon halvsvenskeren siger til dem???
Fríða
11. maj 2009 at 18:09uha! sådan nogle kryb er altså ikke til mig, selv ikke skildpadder! jeg er helt og aldeles fornöjet med mine to katte, der så er meget selvstændige og slet ikke forlanger at jeg overhovedet rörer ved dem, bare de får sin mad. ja, de bliver jo forkælet af ungerne, men ikke af mig, NEJ! og så er der jo den der med piger og fædre, hmmm, og jeg kan forövrigt fortælle at det går videre til næste generation. her i huset er der i hvert fald en morfar der laver alskens krumspring for sit pigebarnebarn han ellers aldrig ville drömme og at lave for nogen som helst anden.
kh.fra Island
Frida
Catarina
11. maj 2009 at 18:02Uha jeg elsker skildpadder – har dog aldrig haft nogle levende selv. Jeg glæder mig til at se billeder af de tre nye beboer i Gug. :-)
De der du ikke kan huske navnet på er vist (så vidt jeg kan se) leopardgekkoer. :-)