Denne mandag morgen er startet tidligt. Det er ikke hver uge, jeg kan putte mig under dynen og starte ugen langsomt, men det gør ingenting, for jeg er udsovet og klar. Haven har fået en visit, men ikke før den røde besøgskat var færdig med at jagte fugle lige udenfor mit vindue. Ikke fordi jeg synes, at den skulle, men fordi fantasien var så udtalt, at den skulle have lov. Den kravlede op i træet med fuglefoderhuset og satte sig på lur. Jeg ved ikke, om den tror, den er usynlig, men det lykkedes i hvert fald ikke. Til gengæld faldt den ned og er måske så færdig med at anvende den metode.
Solen skinner fra en skyfri himmel. Der er ikke varmt, men der er solskin og så er jeg omtrent tilfreds. Træerne i haven er ved at være sprunget ud. Naboens vimpel er næsten forsvundet i bladløv og om en uge, kan man ikke se den længere. Jeg er ved at være dækket ind.
Inde under dynen ligger Oline. Egentlig skulle hun være på vej til Berlin, men det er svært at være hjemmefra endnu, så hun måtte melde forfald. Det er ikke sådan at blive konfronteret med den skinbarlige virkelighed som tolvårig. Man får en følsom sjæl, som ikke er modtagelig for logik og fornuft og så er det sådan, det skal være. Jeg kan sagtens agere slavepisker i en uge, så der er planlagt forårsrengøring og pligtlæsning. Nå ja… og et ekstra kram eller to, når der er brug for det. Jeg er jo ikke helt urimelig. Kun næsten og glad for udsigten til at have hende for mig selv i en hel uge.
Det bliver en god dag. Jeg kan mærke det.
12 kommentarer
Liselotte
11. maj 2009 at 22:22Jette G, det er altid vigtigt at høre efter og at bede om fri fra sjov og ballade betyder, at det er vigtigt at høre rigtigt godt efter :-)
Jette G
11. maj 2009 at 22:02Kære Liselotte
Jeg mindes kun alt alt for tydeligt alle de lejrskoler, udflugter mv jeg som barn grædende og ulykkelig blev tvunget på…. bliver simpelthen så skide bevæget, når jeg – nu som 37-årig mor til to – sidder her og læser at Olines mor forstår at det er vigtigt at høre efter, når der bliver sagt fra. Hvor er det bare dejligt at høre!!
Med de bedste ønsker om en skøn uge til jer alle;-)
Liselotte
11. maj 2009 at 19:23Grethe, jeg prøver at tage alle mennesker alvorligt, så når Oline siger, at hun ikke er klar, så er hun naturligvis ikke klar. Der er tid nok at tage af :-)
Grethe
11. maj 2009 at 13:18Det tror jeg også at var den helt riktige beslutningen. Når de er “voksne” nok inni hodet sitt til å skjønne at dette klarer de ikke riktig ennå, så er de voksne nok til å skjønne når tiden er inne også.
Godt for oss som har så fornuftige barn :-)
Liselotte
11. maj 2009 at 12:39Oline har brug for tid. Tid det har vi masser af, så sådan er det. Hun ærgrer sig lidt, men er alligevel glad for, at der er “plads” til, at hun ikke skal tvinges af sted, så mon ikke det var den helt rigtige beslutning. Jeg tror det :-)
Grethe
11. maj 2009 at 11:37Tror ikke det er så enkelt for de unge i dag. De skal leve opp til forventninger om å være hippe og kule og erobre verden i ung alder, mens de selv føler at de ikke holder mål og har den selvtillit som de “andre kule” har. Min yngste sønn (18 år) reiste ifjor sommer sammen sine kompiser til sin første musikkfestival og skulle være borte i 5 dager. På dag 2 kom en gråtkvalt telefon om vi kunne kjøpe en flybillett så han kom seg hjem – han var ikke moden nok ennå, sa han;-)
Vi har jo også hatt såre opplevelser og vonde tap i nærmeste familie, og det gjør nok barna vår litt mere hudløse og de trenger til litt mer tid til å “slite” seg fra hjemmet. Den tid må de bare få og vi må gi de bekreftelse på at det er helt ok. Det er jo litt godt å få “beholde” de litt ekstra tid også ;-))
Klemmer til dere
Suzanne
11. maj 2009 at 11:07Inspireret af dine billeder, må jeg bruge min frokostpause på en spadseretur i Botanisk have i dag, jeg trænger til duften af blomster og græs… Og jeg kan se fra mit kontor, at favoritten – den lilla syren – er i fuldt flor, det skal nydes.
Iøvrigt er min Sønnike jo 17 og han er heller ikke vild med at være hjemmefra, hvis det inkluderer overnatning… Jeg tror nu ikke at det gør noget… Det eneste kan være, at de er lidt udenfor et fællesskab bagefter, men… det har nu ikke skadet min på nogen måde. Ha’ en dejlig uge… sammen :)
Maria Jensen
11. maj 2009 at 10:04Hav en dejlig uge!
Håber i får hygget midt i alle pligterne og læsningen!
Hvor er det dejlig læsning hvordan i altid rummer og møder Oline lige der hvor hun er!
pas godt på hinanden derovere og giv Oline et kram fra Mig!
Knus Maria
Catarina
11. maj 2009 at 09:09Her har jeg lige sendt sønnike langt mod nord. Destinationen er VIgsø, hvor han og alle kameraterne skal tilbringe denne uge.
I må have en dejlig uges ferie. :-)
Karin Grøn
11. maj 2009 at 09:04Åh, hvor jeg kender det. Jeg har måttet slåsse med det i mange år netop også pga handicap både hos os og vores datter. Men heldigvis er der håb forude. Vores datter skulle blive voksen før det gik over og første tur alene gik til hendes første kærestes familie nede i landet. Siden er det så blevet udvidet, men altid i selskab med folk hun kan lide og ikke i sammenhæng med folk hun ikke kender så godt. Det er jo et eller andet sted også godt nok, selvom det ikke er så almindeligt. Jeg fornemmer på din datter at I har et nært og varmt forhold. Det har vi også og taler sammen flere gange om dagen og det er jo et eller andet sted rart at man kan bruges også når børnene bliver voksne og man stadig er tæt på hinanden. Et kram og nærvær er vist det vigtigste i alle børns liv store som små. Det er rart at høre, at hun får det. Jeg er nået til at sige- så skidt med hvad systemet og andre mener og gør.
Liselotte
11. maj 2009 at 07:36Karin, der skal ikke så meget til. Heldigvis :-)
God dag til dig også :-)
Karin
11. maj 2009 at 07:35God dag til dig, Liselotte – selvom den hverken er varm eller starter sent. Ja, lidt solskin og familien i nærheden, så skal der såmænd ikke så meget til for at gøre os glade :-)