8

Begavet

Vi har lige vinket farvel til to små, trætte drenge. De var mætte af slik, kage og voksensnak, så de trængte vist til at komme hjem og hygge lidt, inden weekenden er slut.

Trøjerne passede så fint i farverne og lidt store var de, men så er der plads til at vokse, inden efteråret for alvor sætter ind og tænk engang… jeg fik gaver. Den fineste var Christians tegning. Jeg kunne godt gætte, at det var Christian og hans lillebror, Jonathan, som var på billedet, men jeg havde lidt besvær med de blå toppe. Det viste sig at være helt indlysende. Christian drømmer om at få blåt hår. Hvor fatsvage kan voksne egentlig være?

Christians flotte tegning

Der var også garn og to små, blå sommerfugle fra Lange, som skal pynte i køkkenet. Jeg ved lige hvor, så nu skal jeg lige have fundet fiskesnøren, så de kan komme op og svæve… og så var der ringen…

Min nye, fine blomst

Den yndigste lille blomst fra Anne Black, som allerede er flyttet ind på min finger. Jeg elsker den!

Sikke dog en dejlig søndag :-)

Du vil sikkert også kunne lide