- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Liselotte
10. maj 2009 at 09:08Om lidt må jeg hente nogle stykker indenfor. Jeg ELSKER dem simpelthen og de er indbegrebet af sommerstart for mig :-)
Marianne
10. maj 2009 at 07:56Du er rig. Syrener er indbegrebet af maj og Danmark og minder fra min barndom – og sikke en farve….
Heidi
9. maj 2009 at 22:57Ååå, syriner er så fiiine
Dortheivalo
9. maj 2009 at 21:55Jeg gad da rigtigt godt sidde lige så stille på bænken ved siden af. Da jeg gik på gymnasiet i Viborg plukkede jeg en masse syrener om foråret det første år jeg var der, og var så glad, men da jeg kom tilbage til kollegiet fik jeg at vide, at man plukkede altså ikke syrener.. i andres haver… i Danmark. (Vi har ingen haver heroppe og alle blomster tilhører alle) Hvordan skulle jeg vide det? Men duften mens de lå i min favn indtil kollegiet og mens de stod i vaserne, dét var paradis for mig og jeg mindes stadig duften
Valdemarsro.dk
9. maj 2009 at 19:26Ønsker jer en rigtig dejlig aften!
Nogle gange er det faktisk en lille gave med lidt forsinkede gæster, når man altså forstår at bruge den ekstra forærede alenetid på bedste vis, -og det gør du vist :o)
(jeg bliver nødt til at finde nogle syrener at stikke næsen i, i morgen, elsker den duft!)
Vita
9. maj 2009 at 19:03Da jeg var barn var de altid først liiige sprunget ud til min fars fødselsdag 1. juni.
(ellers giver historien da ingen mening …pffffffft….)
Vita
9. maj 2009 at 19:02I øvrigt sjovt med syrener. Da jeg var barn var de altid først liiige sprunget ud til min fars fødselsdag 1. maj. For så kom min moster med dem hun kunne finde der var sprunget ud. Nu kan vi ofte finde dem på fruens fødselsdag 1. maj. Det er en forskydning på en hel måned. Spøjst.
Men smukke er de. Og jeg morede mig altid som lille med at suge den lille støvdrager ind i munden – så jeg fik sådan et mikroskopisk smagsstrejf af honning.
TanteT
9. maj 2009 at 18:39Smiler ;-) Det lyder som en helt vidunderlig ting at være gæst hos Jer…
Din rigdom vil vare længe, – efter billedet at dømme, er dine syrener ført lige klar til at sende deres brusende duft ud i haven. Nyd det…