Helt ærligt, det går altså ikke for stærkt, for ind imellem skal der lige snakkes og drikkes en kop kaffe oppe ved spisebordet. Der skal vendes og diskuteres, men der bliver også vasket paneler, pudset vinduer og støvsuget, så helt skidt er det ikke.
Min høne har fået lavendelhår. Jeg har bare morgenhår. Stadig.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
Liselotte
8. maj 2009 at 17:18Det har jeg præsteret i dag, Kirsten :-)
Kirstenk
8. maj 2009 at 17:17Tja…tænk på mottoet “live slow, die old” – altid godt med lidt slowlife…
Liselotte
8. maj 2009 at 17:01Hege, det passer til sjælen, det tempo :-)
Hege
8. maj 2009 at 16:01morgenhår-kollega! Du har et godt tempo. Godt for sjelen iallefall. God helg