Det lykkedes sørme til sidst at få lokket Oline ud i det vejr, som ikke kunne bestemme sig. Da hun hørte, at faderens penge sad løst, var hun ikke specielt svær at lokke med en tur ud i det blå. Den endte, hvor den ofte ender en søndag, hvor vi trænger til at lave ingenting og bare slentre, snakke og hygge, nemlig Løkken.
Jeg bliver aldrig nogensinde træt af Løkken. Jeg elsker den by uforbeholdent. Det kan ikke forklares med andet, end den har dannet ramme om nogle af min barndoms og ungdoms sommerferier, som jeg husker tilbage på med stor glæde, for der er nok at udsætte på Løkken, hvis man gider. Jeg gør ikke. Jeg gider elske.
Hvis man vil, er det ikke svært at få øje på charmen ved den lille badeby. Jeg elsker at komme deroppe både sommer og vinter. Lige nu er de ved at gøre klar til det store ferie-rykind, så gamle forretninger lukker, nye åbner og borde og stole sættes ud på hvert eneste ledige hjørne.
Det ser jeg og i dag kunne jeg endda lugte en af de nye butikker på lang afstand. Nej, det var ikke en café eller restaurant, men en skobutik, som solgte kinesisk producerede plastiksko, som lugtede så syntetisk, at jeg var ved at dåne…
Jeg er ikke sikker på, at jeg ville byde mine fødder de produkter, men sådan er jeg så sart ind imellem.
Oline gjorde det godt. Hun fik slæbt nogle poser til huse. Hun er svært tilfreds med dagens udflugt og kan næsten ikke få hænderne ned igen. Faderen måtte op med muldvarpeskindet mere end én gang.
Vi kom også ned forbi mit yndlingskig i byen, udsyn til Metodistkirken.
Lige præcis det kig minder mig om, at dette her er et tidligere fiskerleje, som levede af sine fiskerbåde og overlevede på sin tro. Jeg kan lide, at byen har bevaret stemningen af fiskerleje og ikke er blevet frygteligt oversvømmet med nybyggeri og moderne arkitektur. Det, der er, ligger udenfor byen.
Vi sluttede af på en bænk overfor Peter Bådsmand, hvor vi slugte lidt til maven, inden vi vendte snuderne hjemad. Det endte som den skønneste søndag med mildt vejr og en omfavnelse af det helt specielle lys, jeg elsker ved Løkken. Jeg må snart derop igen. Lige om lidt…
14 kommentarer
Liselotte
4. maj 2009 at 17:51Ha ha, ja, det kunne det da også ligeså godt have heddet, Tina – fremover kalder jeg det Blokken og Løkhus ;-)
Tina - omme i London
4. maj 2009 at 17:26Da jeg var barn lejede vi engang et sommerhus oppe mellem Blokken og Loekhus – ja, saadan har det heddet lige siden!
Liselotte
4. maj 2009 at 09:50Annette, jeg er glad for at bo så tæt på og gad godt have et lille hus deroppe – det ville være dejligt :-)
Annette
4. maj 2009 at 09:43Tak for de dejlige billeder, jeg har det på samme måde som dig med Løkken. Man kan kun holde af den by, den har et eller andet specielt over sig og er et af de steder i Danmark som jeg af og til længes efter.
Liselotte
4. maj 2009 at 09:15Eli, vi nøjedes med en spadseretur i Løkken i denne omgang :-)
Charlotte, det er sådan en dejlig by med mange charmerende steder :-)
Inge, det er den :-)
Inge - Viva Italia
4. maj 2009 at 08:58Ja, lykken er Løkken…
Charlotte
4. maj 2009 at 00:10Den lille Metodistkirke i Løkken er en meget aktiv kirke. Der er ikke mange medlemmer. Til gengæld er de trofaste og har mange venner. For en uge siden var der fx. fuldt hus, da de havde sangaften med Wesley Chapel singers, et herrekor fra metodistkirken i Strandby. Tak for billederne fra den dejlige by!
Eli
3. maj 2009 at 20:42En tur rundt i Løkken er ikke at foragte, kan der så ind sniges en tur ud omkring ude ved Rubjerg knude eller Nørre Lyngby, så er det sager ;-)
Liselotte
3. maj 2009 at 20:21Anette, Løkken fortjener endnu en sommervisit, synes jeg. Det er en skøn, lille badeby fuld af liv hele sommeren :-)
Julia, der er så dejligt deroppe. Den by var et af de steder, jeg savnede i årene i København. Nu ligger den lige om hjørnet. Ah… :-)
Julia
3. maj 2009 at 20:19det ser fantastisk ud og lyder som en perfekt dag…
Anette
3. maj 2009 at 20:17Jeg var i Løkken for første gang nogensinde sidste år i slutningen af oktober måned. Måske skulle jeg besøge byen på et andet tidspunkt på året for der var ikke ret meget andet end bolcheriet der var åbent. Din beskrivelse af byen lyder ihvertfald skøn ;)
Liselotte
3. maj 2009 at 20:13Lone, hun har det ikke ringe, hende Oline :-)
Hos Anna… øh, det ved jeg altså ikke, for jeg har ikke bidt mærke i navnene på butikkerne, som skifter, som vinder vender deroppe – og det siger ikke så lidt ;-)
Lone
3. maj 2009 at 20:08Ligger butikken “Hos Anna” stadig i Løkken?
Lone
3. maj 2009 at 20:06Hun har det vist godt den gode Oline :-)
Løkken er også min barndoms ferieby, min Bedstefar har sommerhus i Nr.Lyngby.