Kaos efterfølges af orden, ikke?

Pludselig og uden forvarsel fik Kenneth trang til at flytte om inde i stuen. Kaos hersker, men vi er vel på vej…

Først sad Oline midt i kaos, men så opgav hun og trak udenfor. En god bog og en solseng, så er hun tilfreds.

Mens hun læste, forkælede jeg fødderne en smule. Det er sandaltid og så synes man jo… eller noget…

Vi nyder, at livet for en stor del af dagen kan leves udenfor. Alle i familien nyder det. Oskar er ikke til at drive indenfor, Kenneth finder hele tiden et eller andet at gøre, Oline læser og mig… jeg blander pligt og fornøjelse, men sørger for, at det meste kan foregå på terrassen.

I skyggen er der rart at være, når solen bliver for påtrængende, men det meste af tiden er de skønne pladser omkring bordet i solen optaget. Der læses, tegnes eller gættes gåder. Der drikkes kaffe, spises frokost eller lægges tøj sammen, for endelig har tørresnorene fået deres renæssance.

Jeg måtte have smidt havetraktoren udenfor, inden jeg kunne komme til snorene. Kenneth mener vist, at mit overdækkede tørrehjørne sagtens kan fungere som garage også, men der er altså ikke plads til begge dele. Det er længe siden jeg sidst fik lov til at føre plæneklippermonstret, så jeg havde nær væltet hele skuret, da jeg satte skidtet i 1. gear i stedet for bakgearet. Det hele overlevede, så nu hænger tøjet tæt derude og kan returnere duftende frisk lige om et øjeblik.

Om nogle timer får vi gæster. Vi glæder os sådan. Det bliver helt specielt glædeligt at byde velkommen denne 2. maj, når vi endelig kan hilse Ole velkommen hjem igen. Vi skal prøve at blive færdige med al vores roderi inden. Jeg lover det.