Sidste sommer snuppede jeg en nederdel på et stativ jeg passerede. Jeg kunne ikke passe den. Lukke nederdelen? Ikke tale om, at jeg kunne. Lynlåsen var ved at briste, bare jeg forsøgte.
I dag skulle jeg finde en nederdel, fordi solen skinner så dejligt og haven er varm. Ved en fejl og fredagstræt som jeg var, fik jeg fat i den alt for lille nederdel. Den gled lige op om hofterne og lynlåsen kunne lukkes uden problemer.
Hvad sker der lige? Er miraklernes tid kommet, uden jeg har opdaget det?
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
17 kommentarer
Liselotte
1. maj 2009 at 23:21Yrsa, jeg skal selv lige være færdig med det… så sender jeg det ;-)
Yrsa
1. maj 2009 at 23:17hmm ku du ikke sende miraklet videre til mig som har et helt skab fuld af sommertøj som jeg ikke ka passe – jeg NÆGTER at købe nyt!
Liselotte
1. maj 2009 at 23:14Kirsten… du er så sjåw :-)
Kirsten
1. maj 2009 at 21:25Jamen, det giver jo sådan en “aaaahhhh”-fornemmelse i maven. Fedt! Eller… forkert ordvalg, måske ;-)
Liselotte
1. maj 2009 at 19:48Jamen jeg forstår ingenting, for jeg har gjort ingenting…
Det er dejligt og jeg er glad, men sådan… erotisk buttet… det er vist noget jeg altid har været og altid vil være. Jeg er sådan set ganske tilfreds, for jeg vågner hver morgen og det er da i hvert fald ikke særligt ringe ;-)
miamor
1. maj 2009 at 19:25..hvilken lykke….koser meg med bilder fra smukke Danmark inne hos deg…..mmmmm…
Hege
1. maj 2009 at 19:24sukk
Hege
1. maj 2009 at 19:15Hvis du skulle komme i hu hva som har skjedd, så sender du bare oppskriften til meg, – ikke sant?
Charlotte Illum Larsen
1. maj 2009 at 19:13jamen så er der da håb også for mig – jeg drømmer om lange tynde brune ben – men når jeg vågner og kigger er de stadig lange tykke og hvide… alt går i ring – se bare 80`er tøjet der kom igen – måske det igen bliver moderne at blive bleg og fed… sådan erotisk buttet…
Mrs Cakeaholic
1. maj 2009 at 18:59Gid det var mit klædeskab der kunne frembringe sådanne mirakler, men desværre, så heldig er jeg ikke, god weekend og nyd den “nye” nedderdel.
Solrun
1. maj 2009 at 18:52Fedt, den slags mirakler sker ikke her hjemme p.t.
Pernille
1. maj 2009 at 18:48Lækkert ;)
Solveig
1. maj 2009 at 18:42Hov – du skulle ikke have haft en énøjet smiley – den skulle have set sådan ud :-)
Solveig
1. maj 2009 at 18:42Hvor er du heldig – mit tøj plejer at blive mindre ved at hænge i skabet. Jeg vil meget gerne vide hvor du har købt dit klædeskab .-)
Rigtig god weekend
Louise
1. maj 2009 at 18:26Sådan nogle bukser har jeg også – det er glædeligt, hver gang at kunne lyne dem op, uden at man skal trække maven ind :D
Liselotte
1. maj 2009 at 18:10Anette, det er da i hvert fald endnu en anvendelig klud til samlingen ;-)
anette
1. maj 2009 at 18:05Det er netop den slags små glæder, der gør livet værd at leve :-)