Så er det virkelig weekend…

Fredag er bare den bedste dag på hele ugen. Det handler ikke om ikke at elske sit job, men mere om den der udefinérbare følelse af frihed, som ligger i enden af ugens sidste arbejdsdag.

Eftermiddagen er tilbragt i solsengen på terrassen. Rosen og Stjernen er læst færdig. Ikke at jeg sådan vil skamrose den, for jeg fandt den faktisk temmelig uinteressant på sine steder og det siger ikke så lidt med tanke på, at jeg er vild med historiske romaner, som lader mig få et kig indenfor i liv, som slet ikke ligner mit. Ind imellem føltes den som én lang opremsning, hvor jeg endte med at føle, at forfatteren havde mistet både interessen og kærligheden for sin hovedperson, Karen Gyldenstjerne. Hendes liv rummer ellers nok af gode historier, men de blev afleveret lige en tand for lidenskabsløst for mig og sådan er jeg så krævende.

Det er Oline ikke. Et langt, varmt bad og så det blødeste nattøj i skabet og hun er klar til at gå på weekend…

Hun er trukket indenfor igen og sidder nu i sofaen, hvor hun hygger sig med et eller andet hjernetomt underholdningsprogram, men jeg synes det er velfortjent efter en skoleuge, så jeg hygger mig, fordi hun hygger sig.

Om lidt vil jeg gøre hende selskab deroppe, for i sofaens hyggeligste hjørne ligger mit strikketøj og venter på, at også jeg er klar til at holde weekend efter alle kunstens regler. Jeg er SÅ klar.