8

Sikke en skøn eftermiddag

Sikke dog et vidunderligt vejr. Man skulle være et skarn, hvis man ikke forstod at nyde det. Jeg har i hvert fald gjort mit bedste hidtil.

Blomsternus

Først en runde på terrassen, for lige at tjekke, at alle sommerblomsterne så ud til at trives. Det gjorde de heldigvis, så jeg fortsatte ned i haven, for lige at se til de nyplantede træer og buske. Også det trives, så der var egentlig bare tilbage, at sørge for, at Kenneth huskede sine pauser resten af dagen.

Først stod den på en hurtigt frokost under parasollen…

Hurtig frokost på terrassen

Nogen vil måske finde frokosten lidt trist og kedelig, men jeg er sådan indrettet, at jeg ikke behøver meget mere end lidt tomat, æg og en god spegeskinke eller anden form for pølse, så føler jeg mig rig på frokost.

Frokost

En baljefuld gulerodsstave, lidt æblebåde og en radise eller to supplerede og det smagte herligt.

Vi sluttede af med en kop kaffe, inden jeg gik i gang med at lave den te, jeg vidste, at min kusine kom efter få øjeblikke senere.

Jeg fik ret. Der gik ikke et kvarter, så stod hun her og teen var heldigvis klar sammen med behørig vejledning på strikkefronten. Så kom Oline væltende sammen med alle de ord, der havde hobet sig op. Det var ikke så få. Efter at have afleveret dem, faldt hun omtrent besvimet om på solsengen.

Oline tager en lur

Nu ligger hun derude og får en velfortjent eftermiddagslur, mens jeg lige har sendt kusinen i retning af Viborg. Jeg overvejer endnu en kop kaffe indtaget sammen med lidt ord. Jeg er gået i gang med en af mine romaner. Uhm…

Vagthunden vogter

Mens jeg læser, holder Vagthunden Oskar et vågent øje med solsortene. Han bliver ikke arbejdsløs foreløbig.

Du vil sikkert også kunne lide