Så gik den eftermiddag

Jeg har tolket med en god kollega i dag, som jeg ikke har set i længere tid. Det var rigtigt dejligt. Bagefter endte vi på en parkeringsplads, hvor der lynhurtigt røg det meste af en time med at udveksle sidste nyt på både den ene og den anden front.

Som sædvanlig kunne vi slet ikke finde ud af at stoppe, men heldigvis er vejret helt igennem vidunderligt. Mildt og sådan helt specielt, fordi der hele tiden trues med regn derude, men jeg elsker den stemning, som følger med og af en eller anden grund gør den mig både glad og tryg. Det er ligesom verden omfavner mig med mild kærlighed. Det er rendyrket hygge og Oline har det på akkurat samme måde. Da jeg kom hjem og fortalte om vejret, strøg hun ud i haven med mit kamera over skulderen. Nu trisser hun rundt derude, mens jeg skeler lidt til den lille, fine Anemone.

Måske skulle jeg bare brygge mig en kop kaffe og indtage hjørnet med fødderne gemt i sofaen, mens jeg utålmodigt venter på første tordenbrag. Det MÅ da komme. Please…