Jeg har tolket med en god kollega i dag, som jeg ikke har set i længere tid. Det var rigtigt dejligt. Bagefter endte vi på en parkeringsplads, hvor der lynhurtigt røg det meste af en time med at udveksle sidste nyt på både den ene og den anden front.
Som sædvanlig kunne vi slet ikke finde ud af at stoppe, men heldigvis er vejret helt igennem vidunderligt. Mildt og sådan helt specielt, fordi der hele tiden trues med regn derude, men jeg elsker den stemning, som følger med og af en eller anden grund gør den mig både glad og tryg. Det er ligesom verden omfavner mig med mild kærlighed. Det er rendyrket hygge og Oline har det på akkurat samme måde. Da jeg kom hjem og fortalte om vejret, strøg hun ud i haven med mit kamera over skulderen. Nu trisser hun rundt derude, mens jeg skeler lidt til den lille, fine Anemone.
Måske skulle jeg bare brygge mig en kop kaffe og indtage hjørnet med fødderne gemt i sofaen, mens jeg utålmodigt venter på første tordenbrag. Det MÅ da komme. Please…
5 kommentarer
Inge - Viva Italia
27. april 2009 at 20:03Så har vi lige været ude at gå med hundene og så kom regnen….. våde fra yderst til inderst uden at fryse – det er da fantastisk i april måned….
Liselotte
27. april 2009 at 18:46unikarina, jeg elsker det jo også… og lidt (LIDT) regn kunne vores nyplantede ting godt bruge, så en enkelt byge og gerne med bulder og brag ville passe fint :-)
unikarina
27. april 2009 at 18:25Der har været masser af regn i Randers, som dog stilnede af jo længere mod nord, jeg kom. Der kom et lillebitte lysglimp i det fjerne… Det måtte gerne have være en ordenlig omgang bulder og brag. Jeg elsker det…
Liselotte
27. april 2009 at 18:19Inge, her er mørkt som bare… men kun tre dråber i syv rækker. Måske det kommer lige pludselig :-)
Inge - Viva Italia
27. april 2009 at 17:44Her er der lige kommet en ordentlig byge – dog uden bulder og brag…. Så nu dufter der skønt af regn i haven.