Så gik den søndag

Det der med et strikketøj i hjørnet ude på terrassen…

– jeg rørte det slet ikke. Jeg nåede det ikke, for hele tiden kom der andet, som vandt over trangen til at sidde stille. I stedet er der ryddet op, luget en smule, vasket endnu mere tøj, plantet og gjort ved.

Vi har lige sat syv nye Kirsebær Laurbær. Tre til at danne hæk og rum. Fire til sjov og ballade. Bagefter var der lige det lille Ingrid Marie, som stod helt håbløst inde midt i mit staudebed. Den slags duer ikke, så der blev gjort plads, så træet langsomt og med tiden kan forvandles til et espaliertræ voksende op af den varme mur. Griber det, vil det blive rigtigt godt.

Det kostede lidt urter og andre småplanter, som så måtte flyttes og sådan har tingene det med at brede sig, som ringe i vandet. Nu er der gjort rent bord og vi er klar til at indtage aftensmaden om et øjeblik. Det skal gøre godt og for Kenneths vedkommende er den yderst velfortjent.

Jeg er mere sådan med til pynt, når vi planter…

I hvert fald er jeg ikke til megen gavn, men jeg vander før og jeg vander efter. Så har jeg også gjort lidt, synes jeg.

Jeg bliver træt i aften. Den der vidunderlige, milde og velgørende træthed, som følger i kølvandet på en weekend, som har stået på konstant udeliv. Jeg elsker det!