En mejse fandt indenfor herhjemme. Det var det helt store drama, for er jeg sådan én, som ikke bryder mig meget om desperate fugle indenfor, er Kenneth om muligt endnu mindre begejstret. Heldigvis fandt den selv vejen ud i friheden, så vi slap for at guide den. Sådan er man ind imellem heldig og Oskar sov stadig, for ellers havde det da været rigtigt morsomt.
Oskar endte med at stå op ved uroen, men da var fuglen fløjet og i stedet trippede han ud i haven for at nifle…
Han elsker de hjørner af haven, som ikke er friserede. Der, hvor han kan føle sig som jægeren, der sniger sig lydløst gennem græs på jagt efter… ja, jeg ved ikke, hvad han jagter, men koncentreret, dét er han.
Efter endt haverunde, satte han sig med front mod terrassevæggen og gloede…
Ind imellem fatter jeg ikke, hvad der foregår i hovedet på den hund…
Til sidst sluttede han haverunden af med at lette ben op af en tilfældig busk, runde terrassen en sidste gang for så at fortsætte ind i Olines seng, hvor han krøb ned under dynen. Der ligger han nu og insisterer på, at det er søndag og derfor tid til ingenting. Han er storartet underholdning.
2 kommentarer
Liselotte
26. april 2009 at 11:21Helma, jeg er sikker på, at den ville blive så skræmt af mig, at den ville vende om øjeblikkelig, men den slap altså uset indenfor :-)
Helma
26. april 2009 at 10:34Udefugle er noget af det skønneste … men baskende vinger og næb indenfor og alt for TÆT PÅ ØJNENE !!
Jeg bryder mig slet heller ikke om det, men bliver heltemodig når det sker – små desperate bange fugle kan jo altså bare ikke være farlige :-)
Har engang haft besøg af 1 stk. måge. Den var på græsset, men trippede pludseligt ind ad døren – dog hurtigt ud igen da den så menneskehystaden, pegende mod døren, råbe ” Hvad fanden skal du nu herind efter “. Et lille kneb til næste gang ??