Jeg glemmer det år for år, men det er et kæmpestort arbejde at gøre terrassen klar. Heldigvis glemmer jeg det, for frugterne af en enkelt dags arbejde kan nydes langt ind i efteråret og så må jeg gå krumbøjet resten af dagen, for min skæve lænd er ikke blevet venligere med alderen, men det er tilsyneladende prisen for smukt at kigge på de næste mange måneder.
Jeg har ikke talt krukkerne, der er blevet plantet til, for det er ligegyldigt, men det er mange. Så meget véd jeg. Og jeg kan mærke det, nu hvor jeg sidder med en kop kaffe og slapper af et øjeblik.
Jeg nyder, at arbejdet er overstået for i år. Nu er der kun glæderne ved at passe og nyde blomsterne tilbage. Der er ryddet op, fejet og al jord er fjernet igen. Der er næsten sirligt derude, men idéer har det med at forandres og sådan kan det ske, at jeg senere vælger at flytte rundt på det hele, for at ende med noget, jeg finder mere harmonisk.
Der er ikke meget spræl derude endnu. Tingene skal have tid og ikke mindst varme, men i løbet af den næste måned, vil det hele folde sig ud og blive smukt, fylde lidt mere og i det hele taget byde sommeren velkommen.
Plantebeholdningen suppleres løbende. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at der drysser planter ned blandt dem, der allerede har fået plads derude. I løbet af sommeren falder jeg altid over nye planter eller blomster, som skal med hjem, så færdig er jeg vel ikke, men så bliver jeg det heller aldrig.
Jeg havde aftalt, at Oline skulle ud for at hjælpe, men hun sov alt for godt og sødt til, at jeg ville vække hende. Nu ligger hun til gengæld derude og indvier min nye solseng. Midt i alle herlighederne ligger hun og lytter musik, mens hun dirigerer med Folket™, som supplerer med cola, bøger og rygkløning.
Hun er en heldig kartoffel og jeg er sådan en halvtræt mor, som egentlig burde gå ned og fortsætte, hvor jeg slap i staudebedet tidligere i dag, men jeg er ikke sikker på, at jeg orker.
Måske skulle jeg bare finde mit strikketøj frem og indtage hyggehjørnet, som nu pludselig er blevet ledigt. Jeg tror det næsten.
12 kommentarer
Liselotte
26. april 2009 at 09:36Marianne, det bliver godt, når tiden og varmen giver blomsterne mulighed for at vokse og brede sig :-)
Marianne
26. april 2009 at 08:47Åhhhhh, hvor ser det betagende og meditativt ud :-)
Liselotte
25. april 2009 at 21:32Hege, det er også en kende tidligt, men det var svært at vente :-)
Hege
25. april 2009 at 19:51Tenk at det kan være så stor forskjell på min hage og din. Du bor noen timers kjøring fra oss, vi er der i løpet av en dag, – men her er det alt for tidlig å sette ut potter. Stemorsblomster og noen ranukler går bra, men pelargonier og denslags må vente til et stykke ut i juni.
Jeg emigrerer!
Liselotte
25. april 2009 at 18:42Rikke, tønderne står på nogle små træklodser :-)
Karen, der er dejligt derude og våren, jamen den er bare SÅ velkommen :-)
karen
25. april 2009 at 18:30Det er så vakkert. Fantastisk ramme rundt alle timene jeg er sikker på at du vil sitte der ute! Jeg er visst blitt helt avhengig av vårbildene dine, de som kommer resten av året også, forresten. :-)
Takk for dem!
Rikke
25. april 2009 at 18:14Hej Liselotte, det er en fantastisk terrasse I har, en god inspiration.
Jeres store trætønde, står den på noget så der ikke løber vand ud på træterrassen og ødelægger den???
Rikke :-)
Liselotte
25. april 2009 at 17:54Margrethe, jeg har lige klippet vores krydderurter i bund og den duft, som breder sig, er fortryllende. Du har noget at glæde dig til :-)
Pernille, det er blevet fint og med tiden vokser det til og bliver smukt og fyldigt. Man kan kun glæde sig :-)
Julia, der ER rigtigt dejligt i min have. Jeg er meget glad for den og kaffen, den smager naturligvis helt og aldeles fortryllende indtaget i den. Du må komme forbi og prøve engang :-)
Vita, det er SKØNT og jeg er så glad for, at jeg har fået det gjort. Ah… :-)
Vita
25. april 2009 at 16:59Lige til at blive mild og glad af
Julia
25. april 2009 at 16:53der ser altså skønt ud, hjemme hos dig. Er sikker på, kaffen smager særligt godt i din have.
pernillepaa1
25. april 2009 at 16:44Hvor ser det bare smukt ud, jeg kan godt lide de planter du har valgt jeg er især vild med dit oliventræ, men den plante elsker jeg også bare. Her kan du rigtig hygge med strikketøjet :)
Margrethe
25. april 2009 at 16:28Hvor ser det fint ud, Liselotte. Som skabt til hygge med et lækkert strikketøj.
Jeg er selv i gang i dette herlige solskinsvejr. I dag gælder det krydderurterne, som skal stå lige ved siden af sandkassen. Så kan de små poder sidde og grave i sandet, mens duften af timian, rosmarin og meget mere breder sig sanseligt ud over dem. Jeg glæder mig til at sidde og se på :-)