– er, når kun to ud af sygehusets fem elevatorer virker.
Ventetiden var voldsom. Køen af elevatorhungrende enorm. Tålmodighed var en dyd.
Jeg gik til syvende sal. Ikke fordi elevatorerne ikke virkede, men fordi det er noget, mine ben har rigtigt godt af. På femte var der dømt pause, men jeg gjorde det! Og jeg gør det igen i eftermiddag. Bare fordi jeg kan. Det gør mig glad.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Liselotte
23. april 2009 at 16:17Anette, de led skal jo helst være samarbejdsvillige, men så er det god motion :-)
Suzanne, ingen skal vove at trampe op og ned i en elevator, jeg er i. Er du tosset… jeg er jo ved at dø af skræk, bare der er en, som nyser ;-)
Suzanne
23. april 2009 at 15:34Faste baller får man lettere på trappen end i elevatoren og det ser også så dumt ud at trampe op og ned derinde ;)
Anette
23. april 2009 at 14:28jeg snupper også gerne trappen hvis mine led vil være med til det. Jeg har lettest ved at gå opaf når jeg har ledsmerter. At ta trappen til 7. etage – det er god motion :D
Liselotte
23. april 2009 at 12:12Jo… jeg HADER at køre med elevator, men jeg prøver hele tiden at udfordre mig selv til at gøre det, så jeg kører faktisk en del i elevator, men ikke uden hjertebanken ;-)
Trapperne tager jeg, når jeg kan komme af sted med det rent tidsmæssigt, for jeg har dårlige ben, som ikke kommer lige så nemt op af dem, som jeres sikkert gør. Til gengæld har benene rigtigt godt af det – og i dag havde jeg tiden til en langsom opstigning, så sådan blev det. Ofte er jeg presset på tiden og kan ikke tillade mig at bruge lang tid på at komme fra sted til sted, men kan jeg… ja, så holder trapperne gerne for :-)
Anni
23. april 2009 at 12:04Jeg mindes, at der var en anden årsag til, at du altid tager trappen?!?
Kh fra Wien
Tora
23. april 2009 at 11:23Bena har godt av det, ja, det er jo sant. Men var det ikke også noe med dette å kjøre heis..? ;-)
fisker & fernández
23. april 2009 at 10:09Jeg arbejder paa 13. etage. Her til morgen saa det ud til, at der var elevatorproblemer, men jeg slap heldigivis med skraekken. En dag ude i fremtiden skal jeg nok faa taget trappen, men jeg kan maerke at jeg nok starter med at tage den ned ;-)
Yrsa
23. april 2009 at 09:52Venter altid en krig når vi er på Riget med Andreas.
Den ene gang “bumpede” vi ham ned fra 3 fordi elevatorerne var i brug – det er VIRKELIG kritisk når man skal nå en anden tid et andet sted i huset.
Normalt ta’r jeg altid trapperne uanset hvilken etage jeg skal på men lidt svært med en kørestol :-))
Man skal huske at benytte sig af AL den “gratis” motion man kan få.