- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
12 kommentarer
Liselotte
23. april 2009 at 09:40Åh ja… ;-)
Frau Putz
23. april 2009 at 09:36Det var da gavmildt af Oline :o)
Liselotte
23. april 2009 at 06:48Annepålandet, det er måske alderen ;-)
Louise, det er dejligt, når de er SÅ gavmilde ;-)
Louise
23. april 2009 at 00:00Vores datter var i Den Gamle By i december. Der havde de bagt brunkager. Hun havde gemt 2, en til sig selv og en til min mand og jeg. Synes det var så sødt :)
Annepålandet
22. april 2009 at 22:06Haha, sånn er det her også! Jeg har prøvd å lære barna å være generøse. Når jeg baker, får alle spise så mye de vil (fordelt på familiens medlemmer selvfølgelig, så ingen skal bli skuffet), men når de baker selv, vil de helst ha alt selv. Mystisk – må ha gjort noe feil underveis… ;-(
Liselotte
22. april 2009 at 19:25Britta, de er da væk… ;-)
Godt bollerne varmede lidt. Det gør omsorg altid :-)
Britta
22. april 2009 at 19:14EN…dem har I længere end vi har….Har lige bagt dine kardemommeboller til en god veninde der mistede sin far i søndags..de varmede og trøstede lidt……tak for opskriften.
Liselotte
22. april 2009 at 17:46Jeg stemmer for nærig ;-)
kagekonen
22. april 2009 at 17:43nærig-peter!!!
Louise
22. april 2009 at 17:03påpasselig måske :)
Karin
22. april 2009 at 16:10Nærig ;-)
Suzanne
22. april 2009 at 15:46Hos os… Havde jeg fået lov at smage *nul* – det går så hurtigt indimellem, og har jeg ikke selv bagt og snuppet en før de er erklæret klar, så når jeg det ikke…