Det er hvad jeg kan prale af efter sidste års omfangsrige samling af duftgeranier. Jeg kan ikke, om så jeg gør mig virkelig store anstrengelser, få planterne båret helskindet gennem vinteren. De dør for mig. Jeg har det for varmt, tror jeg.
Den ene som overlevede, skal til gengæld få frisk jord og en studsning lige om lidt. Så er jeg sikker på, at den belønner mig med endnu flere friske skud og blomster og selvfølgelig har jeg ikke opgivet. Jeg går på jagt om lidt, for duftgeranier vil jeg have.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
11 kommentarer
Hannah Reber
23. april 2009 at 13:04Ja kan kun trøste med hensyn til duftblomsterne. Havde også en flot samling der skulle overvintre i det nye drivhus med kanariefuglene. hmmmm Fuglene overlevede fint men geranierne hmm for koldt. ØV ØV. har heller ikke et værelse mere. havde jeg i lejligheden. Men så denne gang prøver vi igen. have det godt i DK. Hilsen fra Alperne. PS Hawaiblomstrene bukkede under i starten af vinteren allerede. Kender i Rosebud geranier?
Liselotte
22. april 2009 at 09:30Grethe, det er garanteret det helt rigtige, at glemme dem. Det kølige rum er garanteret også medvirkende og det er der, jeg kommer til kort. Jeg mangler et køligt sted :-(
Pernille, du har været heldig at overvintre dine i opvarmede rum, tror jeg, men jeg ved ikke, om det er hele forklaringen. Mine er i hvert fald stendøde :-(
Deborah, de er bare ikke villige til at overvintre hos mig…
Anni, jeg vidste godt, at de kan anvendes som krydderi. Jeg havde en Ingefær Geranie sidste år, som jeg elskede netop af den grund :-)
Anni
22. april 2009 at 07:48Jeg har lige googlet Duftgeranie, og faldt dette:
http://www.urtegartneriet.dk/P.....ranier.htm
vidste du at man også kan bruge den som krydderi?
det var nyt for mig.
Kh fra Wien
Deborah
22. april 2009 at 01:20Jeg var lige ved at sige, det glæder mig. For jeg har prøvet noget lignende med ikke duftgeranier, men andre i samme familie, og jeg har troet det var mig, den var gal med. Det ved jeg så nu, det ikke er, så tak for det ;-)
Pernille
21. april 2009 at 23:34Duftgeranier – er det den man også kalder “Ørepineplante” eller “Præsten kommer” ? Som dufter frisk og citronagtigt ved berøring? Jeg har vist ialt 5, to forskellige “slags” og de er kommet fine og friske gennem vinteren… to i et sydvindue i mit arbejdsrum og tre i et sydvindue i soveværelset. Vanding knap hver uge i vinterens løb, men to gange om ugen nu, hvor solen står på og varmer. Fjerner løbende de visne blade og klipper dem af og til lidt ned, hvis de bliver for ranglede. De er et sted mellem 15 og 40 cm. høje. Måske dine mangler lys i den mørke tid? Jeg forsøgte at lade mine stå i en uopvarmet udestue, men det blev for koldt for dem.
Grethe
21. april 2009 at 20:00Jeg har funnet hva man skal gjør for å klare det:-) Jeg hadde to stykker i fjor som jeg glemte å kaste da høsten kom – vi sto midt oppi flytting, og plantene ble bare med og satt inn på et ubrukt soverom i det nye huset. Der har de bare stått,for jeg har aldri kommet så langt som å kaste de, men jeg hadde ingen planer om overvintring altså. Av og til la jeg tøy i kleskapene der inne og da kunne det hende det ble en liten vannskvett, men kastes skulle de. Plutselig her en dag i februar da jeg hadde bestemt meg for at NÅ skal de i søpla – ja da tittet e bittelite grønn hode opp og siden har de stått i kjøkkenvinduet mitt og har nettopp fått èn blomsterklase:0)
Så nå må jeg bare huske å glemme de til vinteren igjen ;-)
Liselotte
21. april 2009 at 17:51Signe, det er en rigtig mormorblomst, men mine fingre er kun lysegrønne for øjeblikket, desværre :-(
Frau Putz, jeg kan sagtens stiklingeformere dem. Keine problem. Det er vinteren, som er udfordringen herhjemme :-)
Frau Putz
21. april 2009 at 17:05Jeg har aldrig prøvet det, men man skulle faktisk kunne trylle sådan et enkelt overlevende eksemplar om til en hel række planter. Man planter simpelthen det man klipper af – og kalder det stiklinger i stedet for afklip :o)
Signe
21. april 2009 at 16:34Så gik der lige mormor-flashback i den! Min mormor havde de der geranier over hele huset, og som så mangle andre ældre damer, havde hun altså virkelig grønne fingre. De overlevede altid. Jeg havde helt glemt, de fandtes :) Har heldigvis arvet lidt af det med de grønne fingre, når jeg gider…
Liselotte
21. april 2009 at 15:47Helma, det er vist også der, jeg er ;-)
Helma
21. april 2009 at 15:43Kender det sgu godt … hvert år står man de prægtigste eksemplarer, men som vinteren går bliver de mere og mere tørre, visne og insektbefængte. Jeg har kastet håndklædet i ringen og besluttet mig for at kassere og købe nye om foråret. Basta !!