17

Det er jo helt umuligt!

Opgaver på sygehuset er ved at tage pippet fra mig. Ikke opgaverne som sådan, men fordi det efterhånden er ved at være fuldstændigt håbløst at finde en ledig parkeringsplads derude. I dag var jeg i vældig god tid. Som om det gjorde en forskel. Som om…

Oppe ved Zoo

Jeg endte med at parkere oppe ved Zoologisk Have. Undervejs mødte jeg min tolkebruger og kunne rulle vinduet ned og informere om, at jeg altså var på vej, men havde svært ved at have bilen i baglommen, så den skulle jeg først lige af med. Det havde jeg forøvrigt forsøgt de sidste ti minutter uden held.

Fra Zoologisk Have er der faktisk temmelig langt ned til sygehuset. Langt tager tid. Man bliver stresset og ked af, at man ikke når det hele til tiden og det er bare en rigtig træls start på dagen. Jeg bryder mig ikke om det.

Jeg kom lidt for sent. Kun et par minutter, men det betyder til gengæld også, at der ikke er tid til at “lande”. Man er “på” fra første sekund og jeg fik først vejret igen for et øjeblik siden. Det kan bare ikke være sundt.

Alphalfa

Til gengæld måtte jeg lige øve mig lidt i at føre Alphalfa, så her er den inklusive tyskerplader og hele svineriet. Undselig, småkedelig og ualmindelig frisk og fyrig, når jeg beder den. Den kunne jeg godt blive rigtigt glad for og så er den nem at parkere og apropos den der parkering, så kan det da kun være irriterende at høre hjemme på småvejene omkring sygehuset, for der holder biler OVERALT. Der er simpelthen ikke én eneste ledig plet på samtlige de omkringliggende villaveje. Det ville jeg godt kunne blive lidt indebrændt over, når jeg syntes, jeg havde købt hus i et stille og roligt kvarter. Nu er det ligesom at bo midt i udstillingen hos en brugtvognforhandler.

Nå men forøvrigt… så skal jeg være på sygehuset igen lige om et øjeblik. Denne gang allierer jeg mig med Kenneth, som agerer chauffør, for ikke tale om at jeg igen vil til at lede efter en plads.

Du vil sikkert også kunne lide