7

Vissen arm

For det meste elsker jeg mit gamle bondehus. Meget. Jeg elsker, at der er levet mange liv bag disse vægge. Jeg elsker, at der er sjæl og det hele er sådan lidt småskævt. At der er plads til også lidt større armbevægelser. Det er skønt, men der er tidspunkter, hvor jeg synes, at huset er for stort. Når det skal have nyt tag kunne være et udmærket eksempel. Et andet er, når der skal pudses vinduer. Det er ikke lige noget, der kan overståes på 15 minutter… og det bliver, når sandheden skal frem, heller ikke gjort mange gange om året.

Jeg har charmerende, yndige og helt igennem uimodståelige, småsprossede, vinduer med buede ruder. Sådan helt originalt og meget tro mod det oprindelige. Så langt, så godt, men sådan nogle svende skal HÅNDVASKES og HÅNDPOLERES!

Nu er de endelig rene...

Der er kun én ting at gøre og det er at fatte spand, klude og svampe og starte fra en ende af…

Da jeg havde vasket og håndpoleret FIREHUNDREDEOGTOLV (ja, jeg har talt dem) små ruder, kunne jeg ikke mere. Kenneth fik overdraget tjansen og pudsede de sidste 92 ruder for mig. Nu står de blanke og rene og stråler i solen. Det er SÅ skønt, at det er overstået for nu… for så mangler vi kun den indvendige side og så lige de forsatsruder, som også sidder for alle vinduerne…

Ja, det er lige før min højre arm er vissen. Nej, det bliver IKKE i dag, at de bliver pudset indvendig. Jeg holder pudsepause. I stedet tog jeg en runde i haven og opdagede lige, at tilfældigt rod kan være ualmindeligt dekorativt. En kurv med perlehyacinter, som var købt sidste år, ventede på at jeg fik tid, men sådan noget venter heldigvis ikke evigt.

Perlehyacinter

Nu blomstrede de og ikke nok med at de blomstrede. De stod sådan set også og gjorde det på et ualmindelig dekorativt sted. Ovenpå fundamentet til mit kommende væksthus og i selskab med en gammel, vejbidt stol og en blomstrende mirabelle…

Dekorativt rod

Det ser da fint ud…

Rabarber om hjørnet

Og rabarber er der lige om et øjeblik. Livet er godt.

Du vil sikkert også kunne lide