Lidt klogere på en smørblomst

Morgenen startede tidligt. Jeg vågnede ved fuglefløjt og nød, at den tid nu er kommet. Vinduet er forlængst slået op i soveværelset. Jeg har udelukket myggene rimeligt effektivt med et gulvlangt, let gardin. Klog af skade kan man vel sige. Jeg har fået de første myggestik, men de opvejes så rigeligt af lyden af havens morgenfrisk fugle.

Kaffen i koppen er varm. Ranunkelresterne er smukkere end smukke og radioen underholder. Jeg lytter til P4. Man er vel ved at være smårusten, når man gør det, men jeg holder af det lokale stof.

Denne morgen fortæller vores lokale naturvejleder Esben Buch om baggrunden for smørblomsten kælenavn. Vi kan sikkert alle huske barndommens leg med smørblomsten under hagen. Kom der en gul plet, kunne man godt lide smør, men der er – naturligvis fristes jeg til at sige – en endnu sjovere, finurlig og praktisk funderet baggrund for navnet.

Det siges at malkepigerne, når de skulle afgøre hvilken ko, der gav den fedeste mælk, tog en smørblomst. Blomsten placerede de på toppen af mælken. Sank blomsten ned i mælken, var mælken ikke specielt fed, men blev den liggende på toppen af mælken, omtrent uden at tage kontakt til væsken, viste det, at koen gav fed, lækker mælk.

Jo mere fedt i mælken, jo højere overfladespænding. Blomsten kunne ganske enkelt ikke synke. Ganske almindelig fysik anvendt i praksis. Jeg elsker sådanne små historier og jeg endte med at blive en lille smule klogere allerede inden klokken 9. Det er da ikke nogen ringe starte på en skøn, solrig lørdag.