En succes

Godt der har været vidunderligt vejr i dag, for mor var i venteposition. Hun er et tålmodigt menneske, så mens solens sidste stråler trak vandet ud af sjalet, sad hun og læste, klappede Oskar og støvsugede så lige hele hytten, bare fordi…

Mens hun støvsugede, satsede jeg stort og red til landhandlen for at proviantere. Det gik helt uden drama og mens jeg skruede et improviseret, græskinspireret farsbrød frem, skrubbede Oline aspargeskartoflerne, som blev smidt i selskab med feta, soltørrede tomater, sorte oliven og masser af frisk basilikum. Det kan da ikke gå helt galt, tænker jeg. Det dufter i hvert fald godt, her mens vi venter.

Vi er alene hjemme, Oline og jeg. Kenneth er taget til storbyen og kommer først hjem engang efter midnat, så der hygges igennem sammen med mor, men inden vi lander i sofaen, skulle hun da lige have lov til at prøve sjalet…

Det blev, akkurat som jeg havde forudsagt, en stor succes. Jeg er glad for resultatet, men jeg er allermest glad for mors glæde. Hun elsker allerede det sjal og jeg elsker hende, så det kan da vist ikke passe bedre og er de kartofler så snart færdige…