Jeg mangler kun lige de sidste 30 centimeter snipper. I morgen ryger mors Noget Der Ligner i vaskemaskinen og siden til tørre, så det snart kan varme hendes skuldre. Uha, som jeg glæder mig til at forære hende det.
Update klokken 22.55. Endelig… endelig er de sidste masker lukket af og forude venter kun lidt hæftning og en vask. Ha!
9 kommentarer
Liselotte
17. april 2009 at 13:32Hun skal nok blive glad, hende mor :-)
Diana, jeg skyller sjalet op, for at blokke det, så det får den helt rigtige facon. Lige når det er strikket, er det lidt “krøllet” på grund af de mange ind- og udtagninger. De lægger sig smukt efter en vask :-)
Deborah
17. april 2009 at 13:30Din mor er heldig, det er sikkert. Rigtig god weekend til dig!
Rosanna
17. april 2009 at 06:54Jeg gad godt være i din mors sko idag ;O) Hav en rigtig god week-end
kh herfra
hannekludekone
17. april 2009 at 00:41Om jeg fatter, hvordan du bærer dig ad!? Altså din hurtighed. Jeg har ikke strikket “noget der ligner”, men det, som det ligner, og jeg synes ikke, jeg var længe om det, men de par dage, du bruger??? Og så har jeg da også fundet ud af, at det bliver superlækkert, når det er vasket.
Jeg er langt bagefter, fandt jeg ud af, da jeg ville linke til din opskrift på nålepuder, men den var sjov at lave! Og sød. Tak!
Hannekludekone
diana rose
16. april 2009 at 23:49Hej Liselotte.
Det undrer sådan en engang-i-mellem-strikker som mig, at du vasker ALT du strikker inden, du tager det i brug – selv sjaler. Hvordan kan det være? Det er nok mig, der spørger dumt? Jeg kan måske forstå, hvis det er “noget” der skal ind på kroppen – men et sjal?????????????????
Godnat knus fra Diana
Hanne Dyhr
16. april 2009 at 23:34Hej Liselotte!
Jeg kunne godt tænke mig at se en live udsendelse, der viser hvor hurtigt du egentlig strikker! Du ryster jo det ene efter det andet af pindene – og her sidder jeg og når 5 cm. højest på en lille babybluse i 2 ret og 2 vrang pr. aften ;O) hvad er dit trick??
Liselotte
16. april 2009 at 22:53Jenny, allerførst tak for de smukke ord. Det glæder mig, at du hygger dig herinde, for det er meningen :-)
Jeg håber, at sjalet bliver vel modtaget, men jeg er nu ikke i tvivl for alvor. Jeg tror bare, at hun glæder sig :-)
Anette, hun kommer helt sikkert til at bruge det. Det er derfor, det er sådan en glæde at strikke til hende :-)
Anette
16. april 2009 at 21:45Det er skønt at kunne glæde andre med en gave. Mon ikke hun kommer til at slide det op ;)
Jenny
16. april 2009 at 21:31Nej, hvor ville jeg dog ønske jeg havde bare en snert af kreativitet i mig.. Det er så flotte ting du kreerer, Liselotte! Ku’ man købe “Noget der ligner” i butikkerne var jeg der fluks..Der findes ikke noget bedre end at godt varmt sjal, til at lune sjælen med :-)
Jeg sluger alt du skriver og beundrer den åbenhed, hjertevarme og umiddelbarhed du fylder siden og læseren med. Tak for det!
Kærlig hilsen
Jenny