19

Hamrende rød!

Vi har været inde at gøre byen usikker. Ikke sådan fordi vi skulle, men fordi vi alligevel var derinde. Oline og jeg havde en aftale og Kenneth ville med. Han insisterede på at give mad efterfølgende. Oline syntes det var helt okay og levede så fint med, at jeg lige måtte ned forbi Liberty endnu en gang.

Min forelskelse fra forleden skulle have følgeskab af en søster. Jeg havde intentioner om gul, fløde eller måske endda lyserød, men Kenneth, som er så hamrende skarp på at kombinere farver og mennesker, hev straks den koralrøde ned af stativet og stak mig den i hånden med et “Det skal være denne her”. Han havde overraskende nok helt ret.

Jeg ville aldrig nogensinde selv tage den farve. Aldrig. Det er sådan set lidt ærgerligt, kan jeg nu konstatere, for grim til mig er den altså ikke.

Rød, rød og atter rød...

Det var den sidste farve jeg ville regne med nogensinde at støde på i mit klædeskab, men det var jo også inden jeg tog Kenneth med til byen. Nu glæder jeg mig til sommeraftener med blus på alle lamper inklusive min egen.

Du vil sikkert også kunne lide