Hverdag

Efter endt arbejdsdag skulle der handles til aftensmaden, fordi vi endnu en gang havde glemt at tage noget op af fryseren. Åh ja, vi er sådan nogen, som har to frysere spækket med god, økologisk lam og kalv, men vi er også sådan nogen, som glemmer, at den slags skal tøes op, inden det er specielt brugervenligt, så vi endte i den ombyggede Super Best, som Kenneth elsker.

Sikke en fest. Vi kunne ikke finde det halve og åbningstilbud havde de også i anledning af den “nye” butik, så vi var absolut ikke de eneste, som have fået den forrygende idé at handle deroppe. Til gengæld er vi tålmodige mennesker, når det virkelig gælder og det gør det jo, når man står i kø ved en nyansat kasseassistent med sveden tapløbende fra den alt for lange pandelok. Vi er så flinke, så vi smiler, griner og fortæller rigtigt, rigtigt dårlige vittigheder. Så går tiden da med det.

Bagefter var det så lige at jeg syntes, at min tålmodighed burde belønnes…

Jeg var tilsyneladende heller ikke den eneste medgørlige kone, der var med i byen denne aften, for køen var lang og kvinderne mange, men til sidst lykkedes det. Så er der lidt læsestof til aftenen i sofaen. Hvis jeg får lov. Oskar har nemlig besluttet, at den, som kommer først har retten til det gode hjørne og eftersom han har tiden til at lægge sig til rette allerede omkring klokken 9.30 om formiddagen, har jeg ikke en chance.

Får jeg ikke lokket ham af pladsen, er der lak til en sommernegl. Tiden skal jo gå med noget.